image

Vores lćnge ventede lćnestol er ankommet. Den er vidunderlig og enorm! Faktisk er den sĺ stor at den fĺr sofaen til at se ret lille ud.

Vores stue er blevet et meget sćrt sted!

  • Posted 01 Feb 2012 by Sandra under Uncategorized ()

 
 

Jeg har fĺet wordpress pĺ min tablet… Den slags skal testes!

  • Posted 06 Jan 2012 by Sandra under Uncategorized ()

 
 

Traditionen tro havde Nissepigen pyntet op i nat, og mĂĄske er det lidt som om at pynten har formeret sig i ĂĄr – der er i hvert fald temmelig meget af det. Jeg havde faktisk formastet mig til at foreslĂĄ at julepyntning skulle være et fælles familieprojekt nu i det nye hus, men Sebastian blev enormt skuffet over det, og sĂĄ mĂĄtte Nissepigen pĂĄ arbejde igen.

Da vi kom ned i morges var Victor den første der spottede juletræet i stuen (som nu er et helt rigtigt ægte træ), og han blev så overrumplet at han slet ikke kunne få et ord frem. Sebastian skulle bruge lidt længere tid, for han gik i stå ude i entreen hvor han længe kunne undres over at tæppet fra stuen nu var flyttet ud.

Heldigvis fik Victor gjort opmærksom på det magiske der var sket i stuen, og ret hurtigt kunne begge unger gå på opdagelse i det alt sammen.

Gensynsglæden var særligt stor da de syngende bamser blev spottet i hjørnet. Sebastian husker med stolthed hvordan de lærte ham alle ordene til Jingle Bells sidste år.

Victor fandt en rystefanden med et billede af Sebastian

Og efter en lang da gi børnehave rundede han lige juletræet 50 gange. det er vigtigt at komme i træning før juleaften jo!

Jeg tror lidt at jeg elsker 1. december lige sĂĄ meget som jeg elsker juleaften :-D

 
 

Vi har ogsĂĄ en adventskrans.

Jeg ved ikke hvorfor lysene er så pokkers skæve, men Sebastian siger at det gir kransen personlighed.

Og nu venter vi spændte på om Nissepigen snart tager sig sammen og pynter op hjemme hos os.

 
 

Lasse har været i Berlin i weekenden, og ungerne og jeg har brugt tiden på at kickstarte julen med maner.

Lørdag stod den på juleløb i børnehaven, hvor både forældre og børn var på tur rundt i byen for at finde pyntede træer, bamser og lys. Vel hjemme i børnehaven kom julemanden og nissemor på besøg, og før de delte de obligatoriske godteposer ud, var både voksne og børn i kælderen for at se nissetrylleri. Det viste sig at være nogle temmelig dygtige nisser der var kommet på besøg, så der blev både tryllet med farver og tørklæder og levende dyr. Victor elskede det, og Sebastian var helt væk i al magien. Højdepunktet var helt klart da Sebastian blev inviteret op på scenen for at hjælpe med at trylle en lille hvid fugl frem. Han er selv utroligt stolt af sin bedrift, men de fleste voksne så godt panikken i ansigtet på ham da der pludseligt dukkede en helt levende lille fugl op på hans hånd.

Senere lørdag endte vi pĂĄ Bones med Alice og Lille F, og selvom bĂĄde Sebastian og Victor var møre efter formiddagens udskejelser, blev der hygget og leget og spist i flere timer. Jeg ELSKER Bones, og jeg elsker at mine unger bare render frem og tilbage mellem mad og legerum – og sĂĄ er jeg lamslĂĄet af beundring over Lille F’s madglæde. Jeg tror aldrig jeg har mødt et barn pĂĄ knap 2 ĂĄr der i den grad elsker at spise.

Egentlig ville vi i dag have besøgt Sarah og Thomas og pyntet kirkegården op til jul. Det piner mig lidt at vi ikke kom afsted, men med lovning om en lille orkan blev vi enige om at kirkegården må vente til på fredag.

I stedet har ungerne og jeg lavet juledekorationer så vi efterhånden er klart til det bliver jul i virkeligheden. Sebastian kunne godt huske at vi havde lavet dekorationer i børnehaven sidste år, så han var selvkørende fra start, og da Victor fik demonstreret ideen med gran og pynt i ler, gik han også til den.

Til min store overraskelse er de endt med at lave et par virkeligt fine dekorationer, med masser af gran og pynt og bær fra haven. Mit eneste bidrag var at binde sløjfer.

 
 

Lasse er hjemme igen, og hele denne uge er vi faktisk begge hjemme. Det betyder at man nu kan putte Sebastian om aftenene, uden at blive spurgt om “vi aldrig mere skal bo sammen alle sammen”, og uden at han er nødt til at fortælle os at hans hjerne faktisk kun virker ordentligt hvis vi alle er hjemme. NĂĄr en af os er væk gør den sære ting, sĂĄ hvis han fx vil kigge pĂĄ Donatello (som er en Ninja turtle), sĂĄ kigger han i stedet pĂĄ Leonardo – og hvis han vil spise en rugbrødsmad sĂĄ kommer han i stedet til at spise choolade. Det gĂĄr bare HELT galt faktisk.

Fredag aften går det dog løs igen. Lasse flyver til Berlin med Søren og Sune, og imens skal ungerne og jeg på juleløb med børnehaven, på julemarked med Alice og Lille F, og til Thorning for at pynte kirkegård og fejre Brages fødselsdag. I mit stille sind satser jeg lidt på at søsteren overrasker os alle ved lige at føde en baby mens jeg alligevel er der, for det kunne være drøn hyggeligt at nå at hilse på sådan en lille ny ved samme lejlighed.

Men vigtigst af alt så er den store nedtælling til jul i gang nu. Lørdag aften skal der laves adventskrans og i næste uge skal der powershoppes julegejl så nissepigen traditionen tro kan pynte op natten til torsdag. Det er lidt som om at jul bliver sjovere og vildere og bedre og lidt mere spændende når man bor i hus. Både fordi der bare er MEGET mere plads at sprede julen ud over, og fordi man pludseligt skal pynte både ude og inde :D

 
 

Lasse har været hjemme i ca 1 døgn og om 6 timer smutter han til Vilnius.

Godt det snart er jul, for jeg gider faktisk ikke det her skifteholdsnoget længere!

 
 

Man ved ligesom bare at det har været en god fredag aften, når det lykkedes Bertram og Sebastian at lege hinanden i søvn.

Vi er en lille smule ramt af kaos på hjemmefronten. Lasse og jeg ses primært i weekenderne, for i hverdagene er der altid en af os der er væk.

Denne uge (og næste uge) er det Lasse der er væk hjemmefra, men heldigvis var Thilde og Bertram klar med fredagsbesøg og voksen underholdning. Vi bestilte take out, drak sodavand, spiste fredagsslik og chips, og ungerne råhyggede med bilbaner og riddersværd og løbeleg.

Victor brød sammen ret hurtigt efter Disney sjov, men han er også lige startet i børnehave og det bliver man ikke mindre skrøbelig af. Heldigvis kunne han godt sove mens fredagsfesten fortsatte ovenpå, og Sebastian og Betram nød at der var mindre skrigeri på legeværelset.

Der er dog grænser for alting, og på et tidspunkt slap energien altså også op hos de store drenge. Thilde mandede sig op og bar den store dreng ud i den lille bil, og jeg priste mig lykkelig for at Sebastian stadig er et lille myr som nemt kan bæres op ad trappen.

 
 

Det er ikke gået vores opmærksomhed forbi, at livet er blevet utroligt nemt i løbet af det sidste års tid.

PĂĄ mystisk vis er Lasse og jeg blevet velsignet med to utroligt nemme børn, som leger hyggeligt sammen, puttes nemt om aftenen og som pĂĄ alle mĂĄder bare er nemme og hyggelige at være sammen med. Der er ikke nogen tvivl om at hverdagen generelt blev meget lettere da vi flyttede fra lejligheden ud i huset. Pludseligt var der plads til at alle kan lave det de har lyst til, og ungerne kan opsøge hinanden nĂĄr de har lyst, fremfor at være “tvunget” til at være sammen hele tiden sĂĄdan som tilfældet var inde i lejligheden.

I sidste uge blev det sidste skridt så taget i forhold til at gøre hverdagen endnu nemmere og sjovere for os alle sammen. Victor sagde farvel til vuggestuen, og tirsdag morgen startede han i børnehave sammen med Sebastian.

Nu er vi ikke længere nødt til at køre til Aalborg for at aflevere børn, og det betyder at muligheden for hjemmearbejde er meget meget bedre. Eksempelvis betyder det at Lasse kan tage bilen til lufthavnen når han skal til København enkelte dage, og når han er væk i længere tid kan jeg blive hjemme og nå tøjvasken og madlavningen i min frokostpause. Total optur på alle fronter!

Bedst af det hele var dog Victors enormt stolte grin da det endeligt blev hans tur til at cykle i børnehave med Nemotasken på ryggen, og Sebastian har vanen tro gjort sit bedste for ligesom at lære ham hvordan man gør alting når man går i børnehave.

Og fotodokumentationen kan i se lige her

 
 

… kan man godt blive smĂĄtræt af arbejdsrelaterede rejser.

Jeg var i Portugal hele forrige uge. Maden var elendig, men der var 33 grader varmt, højt solskin og masser af god rødvin. Den første uge i oktober skal jeg til London, og den første uge i november skal jeg til Hradec Kralowe.

Og allerede nu er jeg en lille smule på nedtælling til juleferie.

 

Next Page »