Sommerens næste store begivenhed bestod af Sebastians afsked med vuggestuen.

Bordene var fint pyntet med dugen med flag. Måske fordi en af de små havde fødselsdag, men Sebastian og jeg mente klart at det mest var fordi han skulle sige farvel…

På tavlen udenfor døren var der skrevet farvelhilsen, og til den store farvelfest havde vi igen igen fremstryllet et pindsvin med alle mulige gode sager på.

Nu står den så på børnehave, og indtil videre har det faktisk ikke været ret fedt. Sebastian synes det er hårdt at gå i børnehave, og svært at der ikke er nogen bedste venner der venter på en om morgenen. Heldigvis er det så småt begyndt at vende rundt lige så stille, men vi er pænt lagt fra at have det der barn som bare ikke gider med hjem igen.

Men det er altså ikke fordi vi ikke laver noget…

Da der var oversvømmelse sejlede vi en lille rød båd hele vejen rundt om Farmor og Farfars hus – Se selv

Lasse er blevet færdig med både speciale og eksamen – og han gjorde det utroligt godt!

Børnene er lige så fjollede og glade som de plejer at være

Og imens sidder jeg så og rådner op med mit speciale – men til sommer bliver det sjovt at være os tror jeg.

Nullermændene har i løbet af de sidste uger, overtaget verdensherredømmet i Borgergade…

I dag gik Lasse og Basse til modangreb

Hvis man går min blog igennem for de sidste år, bør man kunne se at den her overskrift er den absolut mest brugte, og medmindre der sker et mirakel bliver den ved med at være det fremover også.

Jeg kiggede kalenderen efter i går, og siden starten af oktober måned sidste år, har vi ikke haft 2 sammenhængende uger uden en af ungerne er blevet syge. Særligt Victor har suget enhver form for vuggestuepest til sig, og det endda til trods for at han er blevet ammet i vildskab, så jeg tør slet ikke tænke på hvordan tilværelse havde set ud hvis han var flaskebarn.

Den sidste uges tid har vi så haft fornøjelse af en omgang RS-Virus hvor særligt Victor har været ret skidt, og hvor både Sebastian og jeg selv også er endt med at bukke under. Vi startede ud med at Sebastian havde brug for at blive hjemme fra vuggestue, uden at vi helt kunne gennemskue hvorfor han mente livet var dårligt, og mens han og jeg så sad hjemme i sofaen og så Lucky Luke, ringede vuggestuen med besked om at Victor også var syg. Ganske vist uden feber, men på den der måde hvor han bare emmede af at skulle hjem.

Det viste sig at være godt givet ud at få ham hjem, for  han var faktisk rigtig meget syg, og torsdag aften var hans vejrtrækning uhyggeligt dårlig.  Siden da er det heldigvis langsomt begyndt at gå fremad, og i dag har han faktisk smilet til os igen.

I mellem tiden er hoster både Sebastian og jeg os, ligesom Victor, gennem dagene og nætterne, og det er nok især synd for Sebastian for i det mindste findes der masser af hals-nakro til voksne. Fx har jeg rodet mig ud i at prøve Mykoangin tabletterne fra tv-reklamerne, og jeg har ikke kunne mærke min tunge i 5 timer snart.

Nu er målet så at få følelsen tilbage i tungen, og få smerten i halsen til at gå væk, og det må rigtigt gerne være før jeg skal til København og undervise på torsdag.

Der var en baby som blev ekstern i går, og jeg glæder mig så meget til at møde den at jeg slet ikke kan koncentrere mig om at skrive speciale-synopsis nu.

Og så er Burholger bare det bedste navn til sådan en baby

Juledagene er så småt ved at være ovre, og om en times tid pakker vi sammen og kører ned til Sarah og Thomas og fejrer nytårsaften sammen med dem og ungerne og Gry og Oldemor. Først er der bare lige en million milliard billeder af verdens bedste julefest som skal gåes igennem, og nogle af dem får så lov til at udgøre julebloggen . 

Julen blev fejret sammen med Farmor og Farfar og Onkel Thomas, og særligt Sebastian brillierede gang på gang fordi han bare synes ALT ved julen er fantastisk godt. Spørger man ham, synes han stadig at det absolutte højdepunkt var at danse om juletræ mens hele familien skerålede med på Oles Nye Autobil. Begge unger havde skrantet gennem hele december, og det krævede en hel del babynarko at få dem igennem juledagene, men ser man bort fra snot og røde øjne, så klarede de det faktisk super godt.

Der var sne over det hele, og sne betyder kælk og snemand:

Juleaftensmorgen havde nissepigen leveret hele to gaver; en smart guitar ligesom den Alfred og Emil har, og fint nyt juletøj som sørme lige egnede sig til en julefest. Tøjet blev gemt af vejen indtil ungerne havde sovet til middag, men midt på eftermiddagen var Basse klar og smart i tøjet og valgte lige at tage 10 runder om juletræet for lige at varme op til festen:

Der blev spist og drukket og leget lyseleg og mandelgave og alle de andre ting, og ENDELIG blev dørene åbnet så man måtte komme ind og se de fine tændte juletræ – og det artigt fungerende djævlespil i toppen. Hele to ingeniører skulle der til for at få det til at snurre rundt, men så var det også rigtig flot og festligt at se på:

Victors højdepunkt var uddelingen af gavepapir:

Huddi var mere interesseret i gavebånd:

Basse og onkel Thomas puster lysene ud:

Og Basse sluttede aftenen af ved at reparere alle Farmor og Farfars møbler:

Begge unger holdt faktisk ud med højt humør lige indtil omkring midnat, og der var ingen problemer med at overskue gaverne i år. Ikke desto mindre havde Lasse og Jeg valgt at indføre traditionen om at julemanden kommer med de sidste gaver om natten mens man sover, for der var ligesom ingen garanti for at fx Basse ville kunne komme igennem en hel aften med gaver og kager og slik og sodavand.

Julemorgen var da heller ikke en ubetinget fest. Basse var skidt og pjevset da han vågnede, og det var først da han havde fået dagens første skud narko, og en kop varm kakao at han var i stand til at se nærmere på den vidunderlige blå motorcykel som var blevet tryllet ned igennem skorstenen. Den kører ikke så hurtigt og den kræver helt klart noget øvelse når man er vandt til en cykel og en scooter, men der er ikke så meget tvivl om at den nok skal blive et hit når vejret bliver bedre:

Victor var også blevet husket af julemanden og han er nu den lykkelige ejer af det blå hoppedyr:

Hoppedyr eller ej, så er storebrorens gaver ind imellem bare det mest spændende i hele verden:

Og vel hjemme igen har Basse sørget for at værelset støvsuges grundigt flere gange om dagen:

Det har på alle måder været verdens bedste og mest festlige juleferie, og faktisk går vi allerede og glæder os lidt til næste år når Victor også kan vælge sange og løbe rundt om træet og juble over gavernes indhold

Vi HAR faktisk taget en million billeder af december måned i Borgergade. Jeg har bare ikke nået at gøre så meget ved dem, for Victor gik ned med vuggestuepest lige før vores deadline på uni, og derfor har der været undtagelsestilstand og ingen tid til blogopdateringer.

Anne og Jesper endte med at redde os ved at lade os rykke op til dem et par dage så jeg kunne skrive uden at Lasse skulle jonglere sure vrede børn alene, og i dag blev projektet så aflever – Og det betyder juleferie!

Det betyder også at jeg opdaterer med en masse billeder i aften og i morgen, de første her er fra den 1. december da nissepigen traditionen tro havde pyntet op i stuen.

Basse startede ud med at være enormt morgensur, men efter 10 minutter og et enkelt stykke chokolade fra Cars kalenderen var alt godt igen

Træet er genbrug fra sidste år, men Basse er ikke vokset ret meget siden da så i hans verden er det stadig det højeste juletræ nogensinde

Victor lod sig også gribe af stemningen – og af nissehuen

Basse overvejede morens forslag om at dele pebernødderne med resten af familien – og besluttede at det var en dårlig ide.

Til gengæld var han meget begejstret for sit eget forslag om at Fars kalender skulle være fælles

Jeg har været i Legoland og i Bilka og jeg har fået vasket gulv i stue og køkken.

Og klokken 19.38 sov begge børn artigt.

Det er fandme en god weekend!

Det har taget en pokkers tid for den unge dame at indfinde sig. Sara har snakket om veer dagligt i flere uger, men endelig fredag morgen ringede Pelle og fortalte at Elna Sofie havde meldt sin ankomst. Når man fotograferer hende nedefra ser hun lidt skræmmende ud, for der er enorme kindposer og dobbelthager over det hele, men hvis man bare undgår de dårlige vinkler er hun en utroligt lækker lille baby.

Storesøsteren Alma har glad proklameret at hun er blevet en dor østers, og hvis det passer, så må lille Elna være lille østers. I hvert fald skal hun ikke forvente at blive kaldt andet her på bloggen.

Nu skal jeg bare lige skrive den der eksamensopgave færdig, og så skal jeg ned og klappe på den nye guddatter.

Der er nogen som skal giftes og det er så skønt og godt.

Vi fik først lige besked om forlovelsen i går, og vi har faktisk ikke hørt ret meget om det endnu, men jeg går alligevel allerede og fantaserer om at flyve til det varme land for at være med til brylluppet.- Og fordi brylluppet nok måske sansynligvis skal holdes i det varme land, så er der jo anledning til en senere fest i Danmark også og så er der bare endnu mere at glæde sig til.

Men jeg tror jeg har det lidt med forlovelser ligesom jeg har det med babyer. Jeg bliver så glad på andres vejne at jeg slet ikke kan koncentrere mig om at lave kedelige studieting.