Sommerens absolut største begivenhed har uden sammenligning været Sebastians 3 års fødselsdag. Når man bliver 3 år gammel er man nemlig stor, og så skal man gå i børnehave og have seje bukser og orange snørrebånd i skoene.

Selve dagen blev fejret på aller bedste vis med gaver fra morgenstunden. Normalt får man gaver i sengen, men de var kæmpe store, så Sebastian måtte i stuen for at finde dem.

Der var glæde og overraskelse efterhånden som gavernes indhold kom frem i lyset, og Victor fik lov at krølle alt gavepapiret sammen, så der var glæde over hele linjen.

Efter indtag af de obligatoriske fødselsdagscornflakes med rosiner, gik turen ned til vuggestuen, hvor flaget og fødselsdagsskiltet allerede var fremme.

Og som en ganske særlig bonus fik man som fødselar lov til at hjælpe med at hejse det allerstørste fødselsdagsflag

Og så er man bare lige pludseligt en MEGET stor dreng

Til eftermiddagskaffen havde Sebastian ønsket sig en elefantkage. Det gik pænt meget ud over mine kagepyntningsevner, men det blev da til en grøn kage med blomster og en elefant på toppen.

Bedstevennen Søren kom forbi sammen med Farmor og Farfar, så fødselsdagen blev fejret på behørig vis, med boller, kakao og selvfølgelig kage…

Efter mange timers hyggeligt galskab, blev dagen sluttet af med den nye yndlingsgave – en bærbar DVD afspiller som farmor og farfar havde købt. Nu kan man både se film i bilen, og alle andre steder, og hvis man er træt og bare trænger til en pause kan man gamme sig lidt med et par hørebøffer og en sut.

Sommerferien er efterhånden slut, og bloggen har igen været død i flere måneder. Dog synes jeg selv at jeg er undskyldt denne gang, for jeg har ligesom skrevet speciale, og når man skriver så meget ét sted, så gider man faktisk ikke skrive noget andre steder.

For Lasse og ungernes vedkommende er store dele af sommeren blevet tilbragt i Anne og Jespers have, for der kan man både spille fodbold og gynge og spise farmor kiks. Vi andre kender dem måske som Digestive, men for Smållingerne er de en ganske særlig delikatesse som farmor nogle gange byder på.

Det er ikke altid at Lasse og ungerne vælger at være ens klædt, men lidt kongelig har man lov at være nogle gange. Fx når man opfinder en leg der handler om at springe ned fra det højeste bord. Generelt har sommeren ret meget båret præg af at ungerne helst er udenfor, men enkelte gange er der også blevet leget hjemme.

Scooteren som ellers har været Sebastians store kærlighed i et par år, bliver efterhånden brugt mere og mere af Victor, og det kan godt mærkes at det der med at dele ind imellem er svært. Heldigvis har vi en vogn der lige nøjagtigt passer til en lillebror-numse, og Basse var ikke svær at overtale til at være ham der køre motorcyklen.

Jeg gik lidt i stå, men i takt med at specialet fylder mere og mere vokser behovet for overspringshandlinger også, og så går det ikke at bloggen er helt død!  I aller artigste punktform har vi siden sidst oplevet følgende:

• Tobias ville være blevet 10 år gammel i år, så den 15. marts var vi på kirkegården med blomster og lys. Igen i år var det ellers lige ved at gå lidt i vasken, for Lasses koncert var blevet flyttet fra engang i februar til den 14. marts. Han nåede dog hjem, og Anne og Jesper havde igen igen været flinke og lånt os bil, så på kirkegården kom vi. Jeg havde egentlig ventet at det hele ville være trist og usselt at se på når nu sneen endelig var væk, men til min store overraskelse var der bare fint og flot da vi neåde frem. De pyntedimser vi selv havde sat derop før jul var fine og velbevarede, og oven i det var hele gravstedet pyntet fint op til fødselsdag. Der var mosbamser og granbiler og lys, og på en eller anden måde blev jeg bare voldsomt glad for at der var andre end mig der havde husket fødselsdagen.
• Victor er begyndt at gå. I modsætning til Sebastian har han ikke brug for en lang mellemfase, han stavrer bare afsted og skriger af grin når der rigtigt kommer fart på. Samtidig har han så udviklet en særlig stor glæde ved at kravle højt op på ting, så meget af vores tid går med enten at pille ham ned fra vindueskarme og borde, eller samle ham op og trøste ham når han falder ned og slår sig.
• Sebastian har fået børnehaveplads nede i Aagaarden hvor Tobias også gik. Vi håber dog lidt på at have købt det store lækre hus før det bliver tid til børnehavestart, og hvis det sker bliver det et helt andet sted han skal hen – men som back up er det rigtigt rart at vide at han skal derhen.
• Lasse har endelig afleveret speciale og skal til eksamen lige om snart. Og faktisk så blev det er herre godt speciale han fik skrevet, og hverdagen herhjemme er 10x sjovere nu hvor det er afleveret.
• Og så er der hele to flinke damer der har født babyer, så jeg har både klappet en lille Frederik og en lille Villads – og i dag har vi haft besøg af den allersmukkeste tvillingegravide mave, så om nogle måneder er der endnu flere babyer som skal dimses

Men vi har det godt alle sammen, og snart poster jeg en masse billeder der ligesom beviser det.

Nogle gange er vi lidt sløve til at nå ting hjemme ved os, og af den grund var det også først i går at Sebastian nåede afsted til 2 års undersøgelse ved lægen.

Vi havde hypet det en del, og Sebastian var stolt og glad da det blev hans tur til at komme ind og stå på vægten og blive målt og lyttet på og kildet lidt på maven. Lægen nåede at sige perfekt ca 500 gange i løbet af de 10 minutter undersøgelsen varede, men hun gav ingen gave da hun var færdig. Heldigvis havde moren et stykke forbudt kinder chokolade i tasken, og det kunne godt bruges som præmie for god opførsel.

Fordi jeg er uhyre effektiv (nogle gange), havde Victor fået tid til 1 års undersøgelse lige efter Sebastian. Hans vaccination var med vilje blevet udsat, fordi jeg ikke lige så nogen ide i at sprøjte lidt ekstra sygdom ind i barnet, oven i alt hvad han ellers har døjet med de sidste måneder, men i går var han altså frisk og rask og det måtte vi jo hellere få spoleret.

Undersøgelsen dækkede ret meget det samme som Basses, og som vi egentlig havde gættet lidt på derhjemme, er Victor faldet på vægtkurven igen, så meget at han faktisk er lige så “undervægtig” nu som da han blev født. Motorisk er sprogligt er han heldigvis lige hvor han skal være, så der bliver ikke sat ind med store fede tiltag lige nu. Han skal bare kontrolvejes om et par måneder.

Egentlig havde jeg tænkt at Sebastian nok helst var fri for at se lægen stikke store væmmelige sprøjter ind i benene på Victor, så Mette var taget med til lægen og var klar på at lege med biler nede i venteværelset. Sebastian endte bare med at være så begejstret for hvor dygtig han selv havde været, at han slet ikke gad lege med biler, men hellere ville se hvad der skulle ske med lillebror. Det var både spændende og sjovt og lidt fjollet, i hvert fald lige indtil sprøjterne blev fundet frem. Så smuttede Sebastian over og gemte sig i hjørnet, hvorfra han kunne se alt hvad der foregik, og samtidig sikre sig at lægen ikke kom til at stikke ham ved et uheld.

Det var hurtigt overstået, og Sebastian synes stadig at det var fedt at det kun var Victor der skulle stikkes – og vel hjemme kunne vi så nyde godt af endnu en aften med feber og ynk – og fødselsdag

Og man kan se hvad det handler om lige her

Men yngstebarnet blev jo 1 år gammel den 31. januar, og selvom han allerede er blevet fejret to gange er vi slet ikke færdige endnu.

Fordi onkel Mikkel var hjemme fra det varme Thailan, startede vi festlighederne weekenden før den egentlige fødselsdag, og på den måde var der både onkler og bedsteforældre med til eftermiddagskaffe og aftensmad.

Selvom det jo egentlig var Victors dag, formåede Sebastian på listig vis at sørge for at han var ret meget i centrum.

Eksempelvis fik han meget pludseligt grundlagt et storslået familie orkester, som han med hård hånd og fantastisk fodarbejde fik pisket igennem nye fortolkninger af Oles Nye Autobil og Fy Fy Skamme.

Og når der lige skulle åbnes gaver var han også klar med en hjælpende hånd.

På selve dagen havde vi tilfældigvis valgt at besøge Farmor og Farfar, og selvom Victor egentlig var blevet fejret på behørig vis weekenden forinden, var der alligevel gaver og fest da det nu rigtigt var blevet fødselsdag.

Ruthie havde sendt fantastiske syngende Tigre over, oldemor forærede ham en flot dvd med Drømmehaven, og mor og far og Sebastian havde købt flotte nye hjemmesko som dog efterfølgende er leveret tilbage i butikken igen fordi lynlåsen var i stykker.

Den rigtige fødselsdag blev også brugt som en undskyldning for at jeg kunne lave endnu en lagkage, for jeg var ikke helt tilfreds med den grønne jeg havde lavet weekenden forinden.

Det gik bedre på selve fødseldagen, men det er pænt heldigt at vi stadig mangler at fejre fødselsdag med Sarah og Thomas og Gry og oldemor, for det betyder at jeg kan nå at øve mig endnu mere… Og Sebastian har annonceret at den næste kage skal være blå.

Lige netop i dag har der været fastelavnsfest i vuggestuen, og ligesom sidste år var vores yngel meget smartere udklædt end alle de andre unger. Mens 90% af børnene var klædt ud som vildt dyr eller Peter plys, var vores artige drenge nemlig cowboy sherif og Poh

Og Nej vi er ikke spor selvfede forældre – vi har bare lækre børn!

Og det er heldigvis helt lige meget at Sebastian slet ikke gad være cowboy, indtil han fik lov til at bruge hele torsdag aften på at jagte Line rundt i lejligheden og plaffe hende.

Er en utroligt munter spise…

Egentlig blev Sebastians nye band vist grundlagt til Victors fødselsdag (som der nok skal komme et indlæg om engang), da onklerne blev tvunget ud i en vild og original udgave af blandt andet Oles Nye autobil.

Siden da er der til gengæld sket en hel masse på musikfronten, og senest har han digtet sin egen udgave af en gammel kendt fastelavnssang. Det kan godt være at alle andre synger “for jeg har fået maske på – misk, mask, maske på”, men herhjemme bliver der nu brølet Misk Mask Flyvemaskine ved enhver given lejlighed.

Og så er det desuden umuligt at spille guitar uden samtidig at danse kosakdans

Lige pludseligt var det midt i januar, og alle de babyer der hidtil havde været interne valgte at blive eksterne. Det betyder at en del af måneden for vores vedkommende har budt på barselsbesøg og babydimsning, og det har været så hyggeligt alt sammen.

Herhjemme har der også været en lille smule familieforøgelse – til låns i hvert fald. Studiet har fået en Pleo, og når nu min vejleder ved at jeg har sukket efter sådan en i evigheder, fik jeg ret hurtigt lov til at tage den med hjem på besøg. Pleo er en lille robot dinosaurus som skal passes og plejes som et kæledyr, og som udvikler personlighed alt efter hvordan man behandler den.

Sebastian var ret vild med vores nye kæledyr, men ikke mere forgabt end at han selv bad os om at slukke for Pleo da der skulle leges med togbane – fordi sådan en robot larmer lidt. Victor havde til gengæld total meget optur over at der endelig var et kæledyr der ikke kunne løbe fra ham.

Og altså selvom jeg stadig synes Pleo er vidunderlig kan jeg godt se at han måske er sjovere for mig end han er for ungerne. Altså der er trods alt grænser for hvor mange tricks man kan lære en lille robot