Nå ja og så blev jeg jo faktisk færdig med det der studie. Endda med et speciale der var skrevet på normeret tid, hvilket indtil videre har været lidt et særsyn på lige netop vores studie.

Jeg blev snydt for ferie med ungerne, og der var ikke ret meget socialliv i sommerferien, men den 30. juli fik sekretæren fornøjelsen af at tage imod de pænt indbundne anstrengelser, og så var det pludseligt min tur til at slappe af og forsøge at deltage i livet udenfor kontoret.

Thomas og Laura hjalp pænt godt til på den front da de midt i det hele holdt bryllup for den danske side af familien, og selvom det uden sammenligning var årets bedste fest, så endte jeg alligevel med en klump i maven af stress da det blev søndag og jeg pludseligt kun havde to dage til at forberede mit forsvar.

Heldigvis gik det hele som det skulle. Jeg var blevet velsignet med en super rar og meget dygtig censor, som godt kendte til dele af mit felt og derfor nemt kunne forholde sig til mit emne, og selvom jeg egentlig synes de pressede mig pænt meget til den der eksamen, var det hele pakket ind i en rigtig god stemning.

Jeg fik det der 12 tal som ger5ne skal sikre mig en PhD de næste 5 år, og så var jeg lige pludseligt Cand.it med Cum Laude og alt muligt.

Jeg havde i forvejen sagt til søstrene at de ikke skulle komme op, for jeg var langt fra sikker på at eksamen ville gå som den skulle, og jeg kunne ikke lige overskue tanken om at skulle se på en masse feststemte mennesker hvis jeg nu kun fik et 10 tal (og det er egentlig lidt pinligt, for 10 er en temmeligt flot karakter at få). Søstrene nøjedes derfor med at sende “held og lykke” blomster, men Anne og Jesper var derimod ikke så nemme at holde væk. De stod klar udenfor da jeg var færdig, og heldigvis for det, for da jeg nu endte med at få den rigtige karakter, så var det egentlig ret fantastisk at der var nogen der ventede derude.

Og nu skal jeg så bare lige fordrive efteåret med 11. semester, og så skulle jeg rigtig gerne i gang med en Phd til vinter. Og det er lidt uhyggeligt men samtidig ret fedt at tænke på

Midt i sygdommen fik jeg faktisk skrevet endnu en artikel færdig, og den blev sendt afsted til tiden, og hvis den bliver optaget skal jeg til konference og sige kloge ting, og med publiceres i en bog mere.

Jeg tror ikke den bliver optaget, for den er sådan lidt lang og lidt vrøvlet, men den snedige plan er at hvis de ikke vil have den i København, så kan den rettes til og så kan jeg bare tage til New Zeland i stedet. Det kunne være en ret god sommerferie tænker jeg.

Drømmen om at slutte dagene af med lige at trække i løbeskoene har sådan set spøgt rigtig længe, og i perioder er det faktisk også gået helt fint med at komme afsted. Fx var jeg fint nok i form til at løbe I Form kvindeløb sidste år, og jeg er allerede meldt til at skulle tage turen igen den 1. maj i år.

I fredags dukkede det nye IForm blad så op med posten, og med i bladet var fine løbeprogrammer og en invitation til at løbe en ½ marathon i september i København. Og NØJ hvor gad jeg det godt! Forestillingen om at bruge de næste mange måneder på langsomt at træne formen op, og så slutte sommeren af med en ½ marathon, er helt og aldeles lige mig.

Jeg er bare ikke overbevist om at det rent praktisk lige lader sig gøre at træne så seriøst som sådan en distance trods alt kræver. Ikke fordi jeg ikke gider det, men fordi de der børn bare ikke altid er super samarbejdsvillige.

Heldigvis kan man godt vente nogle måneder med at tilmelde sig, så indtil videre holder jeg fast i at løbe de 10km 1. maj, og så forbedre min tid på den distance når der lidt senere på sommeren er Femina løb. Og skulle jeg så ske at være i drøn god form når vi kommer til september, så slutter jeg sommeren af med at hente en fin medalje hjem fra København.

Og jeg hader det faktisk ret meget.

Vi er tilbage på kontoret ude på uni, og i dag i bussen nåede jeg at gruble over to meget vigtige ting:

• Vil mine medstuderende og mine undervisere kunne tage mig seriøst hvis jeg begynder at medbringe mine futter på kontoret? Jeg har i forvejen skiftesko med så vinterstøvlerne kan tørre under radiatoren i løbet af dagen, men futter er bare SÅ meget varmere og blødere om tæerne end de nye vidunderlige julestøvler.
• Kan jeg mon sy min egen vinterjakke, og putte ris i foret på den, så jeg kan smide hele jakken i microovnen før jeg går hjemmefra? Jeg tænker at det vil være rart og varmt (og jeg vil på den måde altid lugte af risengrød), men måske også en smule tungt.

Når engang jeg har fundet løsningen på ovenstående, vil jeg kaste mig ud i noget seriøst uniarbejde. Det lover jeg!

Om prisen altså!

Jeg plejer at være ret god til at shoppe ting på Januarudsalg – eller udsalg i det hele taget. Mange år på SU har gjort mig til en nærrigrøv, og derfor bruger jeg hellere end gerne en halv time på at gennemgå tilbudsaviser når der skal købes ind. Julegaver købes tit flere måneder i forvejen fordi jeg sparer en masse penge ved det, og jeg er ude af stand til fx at betale 1000 kr for et par jeans – uanset hvor fantastiske de så er.

Til gengæld er jeg ret dårlig til at købe brugt, medmindre det er gennem nogle der kender nogle. Jeg sælger selv ting via DBA og Gul og Gratis og den slags, men jeg er elendig til selv at finde de ting jeg skal bruge til en pris jeg synes er rimelig.

Lige indtil i går altså…

Victor sidder stadig i den lille autostol, og fordi han er lidt et magert skravl er det egentlig ok. Nu er han bare ved at blive så lang i det at han sidder og krøller benene sammen, og derfor er vi så småt begyndt at kigge efter større autostol til ham.

Lige netop autostole er jeg sådan lidt hys omkring. Måske fordi jeg ikke selv er verdens bedste bilist, tænker jeg at hvis nu der endelig sker noget, så er jeg mere tryg ved at vide at ungerne sidder forsvarligt spændt fast i nogle rigtigt gode stole. Samtidig har væres TÆNK abonnement været med til ligesom at pege på hvad for autostole vi absolut ikke vil have, for vi kan fx rigtigt godt lide autostole der også virker ved sidekollisioner (som jo trods alt er den hyppigste form for uheld).

Desværre kan gode autostole godt være dyre, så i går vovede jeg mig ud på DBA for ligesom at se hvad der var at komme efter. – Og sørme om ikke jeg fandt en sælger der havde hele to lækre Römer King autostole til salg til billige penge, og endnu billigere hvis jeg ville have dem begge.

Det betyder sikker transport af smållinger, bedre mulighed for børn der sover i bilen, og prisen for begge stole til sammen er ca. det halve af hvad en enkelt stol ville koste hvis jeg skulle købe den fra ny Jeg er en sand kræmmer!

Det gjorde så ikke handlen ringere, at da jeg ringede til sælger viste det sig at de bor næsten lige ved siden af Sarah og Thomas, og at Thomas underviser et af familiens børn oppe på skolen. På den måde kan stolene nemlig bare hentes med hjem når vi alligevel skal til fødselsdag dernede den 28. november

Indrømmet, jeg har ynket ret meget de sidste måneder…

Jeg har været super træt, uoplagt, haft svært ved at tage mig sammen ude på uni, og generelt bare været ugidelig på alle de måder det kan lade sig gøre at være det. Faktisk har det været så slemt at jeg i perioder ikke har kunne komme igennem dagen uden en lille lur eller to.

Nu har den flinke doktor så tappet en hel masse blod, og fundet ud af at der faktisk er en grund til at jeg synes alt er hårdt. Jeg er ganske enkelt ramt af D-vitamin mangel i så stor en grad at jeg er i en særlig risikogruppe og derfor skal spise utroligt mange piller de næste måneder.

Og almindeligvis er det jo dårlige nyheder, men herhjemme har vi faktisk fejret det lidt, for det betyder jo at så snart de der piller begynder at virke, så bliver jeg fuld af pep igen. – Og så er det desuden totalt optur at have en sygdom der medfører at jeg gerne skal spise bacon og æg tit og ofte

Lige pludseligt er der kommet en vidunderlig ny brugskunstbutik lige ved siden af min frisør. Jeg har oset derinde i dag, og sørme om ikke de også forhandler flotte mekaniske robotter, både den jeg har og alle mulige andre udgaver.

Men min kostede lige 70kr mindre da jeg netshoppede den

Jeg skal selvfølgelig nok komme med den sædvanlige oktober update senere. Der er vanen tro masser af billeder af glade børn der leger, og netop denne gang kan jeg også vise et flot billede af en flodhest frem.

Lige netop dette indlæg skal dog handle om det helt og aldeles vidunderlige stykke legetøj jeg har erhvervet mig, og som er blevet hentet på posthuset i dag og som jeg allerede har totalt optur over at eje.

Jeg havde egentlig ønsket mig en Pleo i fødselsdagsgave. Selvom det er blevet undertrykt en del de senere år, har jeg stadig en småpervers glæde ved alt hvad der minder om kunstig intelligens, og jeg ville have elsket at have en lille babydinosaurus som kæledyr. Jeg forsøgte endda at sælge Lasse ideen, ved at fortælle ham om hvordan jeg kunne blive smart og hip ligesom alle hvidvinspigerne hvis jeg fik sådan en. For så kunne jeg bære den rundt i en håndtaske ligesom de slæber rundt på deres rottehunde. Lasse var bare ikke til at hugge eller stikke i, så der blev ingen Pleo til mig i år.

Ved et tilfælde opdagede jeg så at min favorit nonblogger er begyndt at skrive igen efter et par års stilhed, og som om jublen over genfunden internetunderholdning ikke er nok, blev jeg fra hendes blog ledt videre til Lisen.dk. Derinde faldt jeg lynhurtigt over denne skønhed som fremover skal pryde min kontorplads og holde mig med selskab når alt er dårligt og opgaverne ikke skriver sig selv.

Livet er bare så meget bedre når man har en rød robot!

Med i pakken fra Lisen var for øvrigt en fin håndskrevet hilsen fra både Lisen damen og Nonbloggeren. Om jeg rent faktisk er blevet genkendt, eller om det er et snedigt salgstrick for at få handlen til at virke mere personlig, aner jeg ikke, men mon ikke jeg ender med, lige at bladre siden igennem igen når der skal shoppes julegaver

Lasse havde godt advaret mig tidligere på ugen, om at det der gør Man Flu særligt farlig, er at hvis kvinder får den så er den faktisk næsten dødelig. Jeg troede at han jokede, men da termometeret i går aftes viste 40.3 måtte jeg indrømme at han nok ikke var helt galt på den. Faktisk var jeg så tæt på at dø, at det gjorde ondt i kæberne på mig, når jeg forsøgte at plyndre resterne af Basses fredagsslik.

Lørdagen gik så altså med undtagelsestilstand herhjemme. Lasse tog sig af ungerne mens jeg spiste panodiler og sov lur, til gengæld var jeg feberfri og en lille smule fuld af pep da jeg ved middagstid valgte at stå op og blande mig i løjerne.

Min genfundne overskudsagtighed blev brugt på at tømme opvaskemaskinen og spise blommer og lasagne, og det var stort set alt hvad jeg kunne overkomme indtil det igen var tid til en lur – luren som ødelagde det hele.

Jeg er ikke ret god til at sove i løbet af dagen. Lasse er vild med at man bare skal lade vasketøjet ligge og tage en lur hvis natten har været hård, for søvn er rart og hyggeligt og giver overskud. Problemet er bare at jeg kun behøver sove 1 enkelt time i løbet af dagen for at smadre min nattesøvn, og det betyder at 2 sygdomslure på 1 dag bare slet ikke gør noget godt for mig i det lange løb.

Klokken er lidt over 5 om morgenen nu, og jeg har stadig ikke sovet. Lasse har haft sengen for sig selv det meste af natten, for Victor har sovet på min mave mens jeg har set utroligt meget fjernsyn. Tak til Kanal4  (kvindekanalen) for igen igen at sende Van the Man, og til The History Chanel for at lære mig alt hvad jeg nogensinde behøver vide om George Washington. Basse vågnede for en times tid siden så nu er begge unger puttet ind til Lasse mens jeg sidder i stuen og ser et eller andet dokumentarprogram om fede damer som gerne vil lave en skønhedskonkurrence i England.

Jeg kommer så meget til at hade den der lur dobbelt så meget om ca 1½ time når ungerne står op og godt gider at nogen laver morgenmad til dem.

Når jeg nu læser de indlæg jeg lige har skrevet, så bemærker jeg at der er en ret stor pulje af overskudsbogstaver rundt omkring.

Det er ikke fordi jeg ikke kan stave, det er fordi jeg er vildt ude af træning i at skrive på et rigtigt tastetur og derfor rammer jeg flere knapper end jeg egentlig vil.

Se på det som en munter bonus for jeg gider ikke sidde og rette stavefejl lige nu.