Vi venter os en lille ny i slutningen af juli og vi glæder os helt vildt. Jeg er overbevist om at babyer er totalt nemme nÃ¥r man bor i et hus, sÃ¥ i mit hoved handler barsel om at jeg skal sidde pÃ¥ terrassen med en god bog og flot iskaffe, mens babyen sover artigt i slyngevuggen som skal hænge ovre i træet. NÃ¥r jeg ikke drikker kaffe og læser bog skal jeg passe drivhusene og dyrke jordbær og sukkerærter og alt muligt andet rart. – Og den illusion har jeg tænkt mig at holde fast i de næste mange mÃ¥neder!

I modsætning til tidligere graviditeter har denne her været jævnt hård ind imellem. Vi har haft lidt ekstra rend ved lægen, og for første gang nogensinde har jeg lidt under døgnkvalme og dårligdom og faktisk ikke været ret effektiv i efteråret. Heldigvis er alt bedre nu og jeg har fået den aller mægtigste rugestol som jeg nu bor i mange timer hver dag. Jeg tænker lidt at dårligdommen enten skyldes at jeg er blevet for gammel til det her gravididtetspjat, eller at der måske er en pige på vej denne gang, men vi ved ikke noget endnu, og faktisk vil jeg helst ikke vide det før til sommer.

Men hurra altså hvor bliver det skønt med sådan en lille bitte baby som dufter og smiler og putter.

Topmålet af jubel for mit vedkommende var at kvalmen fortog sig lillejuleaften så jeg var i stand til at spise afsindigt meget kalkun juleaften. Jeg havde ellers frygtet at den der baby ville ødelægge det hele.

2011 blev året hvor:

• Vi købte hus og flyttede pÃ¥ landet.
• Jeg fandt ud af at jeg er vild med havearbejde – bÃ¥de nÃ¥r man skal have ting til at gro i et drivhus, og nÃ¥r man skal fælde ting med store økser og save og den slags.
• Børnene startede i fantastisk ny børnehave.
• Jeg rejste til Portugal for første gang og fandt ud af at Lissabon er utroligt smuk og maden er utroligt dÃ¥rlig.
• Min Ph.D kombistilling gik endelig igennem sÃ¥ nu kan jeg prale af at være Teaching Assistant Professor, hvilket lyder SÃ… meget bedre end videnskabelig assistent.
• Lasse og jeg blev enige om at det er tid til endnu en baby i familien

Alt i alt er der ingen klager herfra. Hvis året har været trælst ind imellem har jeg lykkeligt fortrængt det i alt det gode så nu kan 2012 bare komme an

Vores længe ventede lænestol er ankommet. Den er vidunderlig og enorm! Faktisk er den så stor at den får sofaen til at se ret lille ud.

Vores stue er blevet et meget sært sted!

Da vi kom ned i morges var Victor den første der spottede juletræet i stuen (som nu er et helt rigtigt ægte træ), og han blev så overrumplet at han slet ikke kunne få et ord frem. Sebastian skulle bruge lidt længere tid, for han gik i stå ude i entreen hvor han længe kunne undres over at tæppet fra stuen nu var flyttet ud.

Heldigvis fik Victor gjort opmærksom på det magiske der var sket i stuen, og ret hurtigt kunne begge unger gå på opdagelse i det alt sammen.

Gensynsglæden var særligt stor da de syngende bamser blev spottet i hjørnet. Sebastian husker med stolthed hvordan de lærte ham alle ordene til Jingle Bells sidste år.

Victor fandt en rystefanden med et billede af Sebastian

Og efter en lang da gi børnehave rundede han lige juletræet 50 gange. det er vigtigt at komme i træning før juleaften jo!

Jeg tror lidt at jeg elsker 1. december lige så meget som jeg elsker juleaften

Jeg ved ikke hvorfor lysene er så pokkers skæve, men Sebastian siger at det gir kransen personlighed.

Og nu venter vi spændte på om Nissepigen snart tager sig sammen og pynter op hjemme hos os.

Lørdag stod den på juleløb i børnehaven, hvor både forældre og børn var på tur rundt i byen for at finde pyntede træer, bamser og lys. Vel hjemme i børnehaven kom julemanden og nissemor på besøg, og før de delte de obligatoriske godteposer ud, var både voksne og børn i kælderen for at se nissetrylleri. Det viste sig at være nogle temmelig dygtige nisser der var kommet på besøg, så der blev både tryllet med farver og tørklæder og levende dyr. Victor elskede det, og Sebastian var helt væk i al magien. Højdepunktet var helt klart da Sebastian blev inviteret op på scenen for at hjælpe med at trylle en lille hvid fugl frem. Han er selv utroligt stolt af sin bedrift, men de fleste voksne så godt panikken i ansigtet på ham da der pludseligt dukkede en helt levende lille fugl op på hans hånd.

Senere lørdag endte vi pÃ¥ Bones med Alice og Lille F, og selvom bÃ¥de Sebastian og Victor var møre efter formiddagens udskejelser, blev der hygget og leget og spist i flere timer. Jeg ELSKER Bones, og jeg elsker at mine unger bare render frem og tilbage mellem mad og legerum – og sÃ¥ er jeg lamslÃ¥et af beundring over Lille F’s madglæde. Jeg tror aldrig jeg har mødt et barn pÃ¥ knap 2 Ã¥r der i den grad elsker at spise.

Egentlig ville vi i dag have besøgt Sarah og Thomas og pyntet kirkegården op til jul. Det piner mig lidt at vi ikke kom afsted, men med lovning om en lille orkan blev vi enige om at kirkegården må vente til på fredag.

I stedet har ungerne og jeg lavet juledekorationer så vi efterhånden er klart til det bliver jul i virkeligheden. Sebastian kunne godt huske at vi havde lavet dekorationer i børnehaven sidste år, så han var selvkørende fra start, og da Victor fik demonstreret ideen med gran og pynt i ler, gik han også til den.

Til min store overraskelse er de endt med at lave et par virkeligt fine dekorationer, med masser af gran og pynt og bær fra haven. Mit eneste bidrag var at binde sløjfer.

Fredag aften går det dog løs igen. Lasse flyver til Berlin med Søren og Sune, og imens skal ungerne og jeg på juleløb med børnehaven, på julemarked med Alice og Lille F, og til Thorning for at pynte kirkegård og fejre Brages fødselsdag. I mit stille sind satser jeg lidt på at søsteren overrasker os alle ved lige at føde en baby mens jeg alligevel er der, for det kunne være drøn hyggeligt at nå at hilse på sådan en lille ny ved samme lejlighed.

Men vigtigst af alt så er den store nedtælling til jul i gang nu. Lørdag aften skal der laves adventskrans og i næste uge skal der powershoppes julegejl så nissepigen traditionen tro kan pynte op natten til torsdag. Det er lidt som om at jul bliver sjovere og vildere og bedre og lidt mere spændende når man bor i hus. Både fordi der bare er MEGET mere plads at sprede julen ud over, og fordi man pludseligt skal pynte både ude og inde

Godt det snart er jul, for jeg gider faktisk ikke det her skifteholdsnoget længere!