Nedtællingen er SÅ meget i gang til havemøblerne skal findes frem og drivhusene skal indrettes. Og i år har vi også gigantiske smukke højbede der skal passes. Det bliver vildere og bedre end nogensinde før

Sebastian har mistet endnu en rokketand – denne gang uden hjælp fra tandlægen.

Til hans store jubel er tandfeen herhjemme rimeligt rundhåndet, og han er troligt i gang med at regne på hvor mange penge han kan tjene på resten af gebisset. Målet er at spare sammen til en af de nye Skylanders Swapforce når de kommer frem…

Han er stadig et lille myr på knap 70cm, men nu hvor han har lært at kravle er han pludseligt også begyndt at se lyset i at rejse sig ved ting. Langt de fleste steder går det galt for ham, for han er slet ikke høj nok til at når fx stolesæder og den slags. – Og han er måske også ekstra udfordret af at hans hoved vejer ca det samme som resten af hans krop.

Alligevel er der steder hvor det lykkedes at komme ordentligt på benene, som fx foran spejlet hvor lykken er at tungekysse lidt med babyen bag glasset.

Lasse er drøn god til at være den der er på barsel – måske endda bedre end jeg er. I hvert fald er der efterhånden altid rent og ryddeligt når jeg kommer hjem, og nogle gange har babyen også fået tøj på.

Samtidig indrømmer jeg blankt at det har sin fordel at gå på arbejde. Fx er der ingen der kaster op på mig i dagens løb – heller ikke bare fordi de er glade for at se mig. Og når man går på arbejde så er man også den der får lov at sove om natten.

Prikken over iet er den fine kop der stod klar til mig da jeg kom tilbage. Nu hvor det er slut med barsel skal der nemlig ikke længere være slyngebørn på kruset, men derimod kloge ord om ting jeg tænker på.

Skylanders er det helt store hit herhjemme for tiden, og Sebastian havde selv været ude og købe en af de længe ønskede Giant figurer til Victor

På selve dagen blev han fejret hjemme med besøg fra børnehaven og aftensmad på Bones, og i weekenden stod den på besøg fra både Thomas og Laura og Mikkel og Marianne.  Der var jubel over hele linjen, ikke mindst da alle bidrog til en episk fødselsdagssang med både troldebomber og magiske økser.

2012 blev året hvor:

• Victor i en alder af 3 år lærte at drøne afsted på en pedalcykel uden støttehjul. Hurra for løbecyklen altså.
• Jeg med hjælpe fra Anne og Jesper rykkede i et større, vildere og bedre drivhus, og vi dermed var selvkørende på tomatfronten hele sommeren igennem.
• Sebastian gik fra at være en lidt for klog 4 årig til pludseligt at være en stor og ansvarlig førskoledreng.
• Jeg skiftede vidensgruppe på arbejdet, så jeg efter barsel kunne starte op i E-Learning Lab
• Lillesøsterens kræft spredte sig til lever, knogler og hjerne, kemoen holdt op med at virke og alt blev dårligere og lidt mere skræmmende.
• Vi blev forældre til lille Daniel, efter den absolut mest fantastiske fødsel nogensinde. Storebrødrene har kappedes om at nusse og dikke mest, og det har på stort set alle punkter været nemmere end nemt at udvide familien

Kort og godt har der vanen tro været både op og nedture. Heldigvis er det lidt som om at vores lille hus i landsbyen er blevet rammen for de fleste opture, og det er lidt nemmere at håndtere resten af verdens dårligdom når man har et godt sted at gemme sig ind imellem.

Daniel er 6 mdr gammel i dag, og det betyder at han nu kan spise alt det samme som vi andre spiser.

Vi undgår så vidt muligt grød og mos og lignende splat, og lader ham i stedet rode med maden selv. I dag blev det til ovnstegte rodfrugter, brød med smør og lidt kylling. Alt sammen meget populært

Jeg troede faktisk at barnet tog fejl da han for to dage siden satte i et skrig midt under morgenmaden fordi en rosin var kravlet op i næsen på ham. Historien lød på at han havde snøftet mens han var ved at spise en mundfuld morgenmad, og op i næsen var fløjet en rosin.

Alligevel tog jeg barnet med på badeværelset og undersøgte hans næse grundigt med både lommelygte og pincet – uden at finde noget.

I dag kom barnet så triumferende ud i køkkenet med en slatten rosin der i dag var gledet ud af næsen i forbindelse med et nys.

Næste gang vælger jeg bare at tro på ham…

Heldigvis er det sådan med juledagene at der er masser af nye gaver man kan lege med, så mens Lasse gjorde rent i køkkenet og jeg slappede af i lænestolen, byggede Victor en mægtig kuglebane mens Sebastian samlede sit nye Lego.

Daniel har især fået smadret sit søvnmønster, så vi er blevet ret firkantede omkring at få ham ud og sove lur til tiden osv. Bare fordi vi alle har det sjovere når babyen sover om natten og  er vågen til at nyde Victors juleshow om dagen.

På en måde tror jeg faktisk at det bedste ved julegalskab er den ro der sænker sig når det hele er overstået…

Sebastian har i nogle uger haft en meget løs rokketand, men den har bare ikke rigtigt ville slippe helt. Nemmere blev det ikke da den nye tand voksede frem bagved rokketanden, og derfor gik turen i morges til tandlægen.

Sebastian var både modig og sej og sprang op i stolen og viste de to tandklinikdamer hvor meget han selv kunne rokke med tanden, og begge damer jublede og heppede en masse. Så kom der lidt creme på tandkødet, tandlægen fandt den store tang frem, og få sekunder senere var det hele overstået.

Sebastian havde egentlig glædet sig til at suge spaghetti gennem hullet, men den nye tand sidder i vejen, så nu rokker vi på livet løs med den næste rokketand. Den er allerede næsten fri, men vi har travlt for tandlægen mener også at den næste voksentand er på vej frem.

Efter veloverstået tandlægebesøg gik turen videre til Thorning, hvor børnene og jeg skulle pynte op hos Tobias og mor og far. Normalt er jeg altid på kirkegården den 1. søndag i advent, men alt sneen tidligere på måneden gjorde det lidt umuligt i år, så de sidste uger har jeg været samvittighedsramt og æv over at jeg ikke har valgt at have Tobias heroppe i nærheden.

Heldigvis var både Sebastian helt klar på at hjælpe mig i dag, og det gik også rigtigt godt hele vejen derned. I hvert fald lige indtil Victor kastede op ud over sig selv og hele bagsædet af bilen. Kombinationen af feriemorgenmad og lidt for meget  Ipad på bagsædet resulterede i en sand eksplotion af bræk, som sågar fortsatte udenfor bilen. Heldigvis kan man gøre ret meget rent med en stofble og en pakke vådservietter. Sebastian og jeg klarede selv at pynte gravstedet, mens Victor og Daniel blev i bilen og spillede Ipad, og da opgaven var fuldført kunne vi trille hjem til Sarah og Thomas og låne en spand vand og en klud.

Som prikken over i’et tryllede Thomas også to pocherede æg, en stor portion bønner og en kop kaffe frem til mig, og så blev det klart at han fortjener en mægtig julegave i år