Ikke bare fysisk men også psykisk. Jeg er simpelthen helt drænet og har faktisk mest lyst til at slukke telefonen og computeren og gemme mig under dynen med en skål is og Mr. Darcy. Jeg er absolut ikke god til projektskriveri.

Oven i det hele er der lige en million ting der skal nåes i weekenden.

Jeg skal være karnevalsguide, jeg skal skrive mere projekt, jeg skal gøre rent, jeg skal skrive projekt, jeg skal til Holstebro med Tobias og når jeg kommer hjem skal jeg lige nå at skrive lidt projekt.

Og torsdag i næste uge skal jeg sove!

Det der med at skrive projekt altså. Jeg var dygtig og effektiv i mange minutter, lige indtil Marianne sendte mig det vidunderlige link med en sang som jeg nu har sunget med på i lang tid.

 http://dojo.fi/~rancid/loituma__.swf

Jeg elsker den så meget at jeg vil høre den resten af projektperioden!

Sådan nogle løber jeg snart tør af.

Jeg skal jo egentlig skrive en masse projekt, men denne weekend er tiden istedet gået med rengøring, fjollerier på nettet, fjollede tv-serier, bagning, hattrick og alle de andre ting som egentlig er ret ligegyldige når man skal aflevere 60 siders eksamensprojekt om 10 dage og stadig ikke har skrevet det.

I dag valgte jeg så parkbold fra, og jeg har også fået skrevet lidt. Alligevel blev jeg lige pludseligt nødt til at gå ud og tage et langt varmt bad og lave en kop te og nyede at jeg endnu engang har lejligheden for mig selv fordi Lasse og Tobias er til parkbold uden mig.

Men om lidt bliver jeg dygtig, jeg kan allerede mærke at det kommer snigende.

Projektarbejdet ude på uni er for alvor begyndt at tære. Ikke kun på mig, men absolut også på Lasse.

Han skal aflevere projekt på onsdag og jeg skal aflevere 1. juni. Forskellen er bare at mens han og hans gruppe kun skriver et projekt dette semester skriver jeg 2, så entusiasmen er for mit vedkommende så småt ved at være væk nu.

Nok især fordi jeg selv er så træt og udmattet på alle tænkelige måder bliver jeg ved med at blive overrasket når Lasse alligevel har overskud til at være den der passer på mig. I løbet af den sidste uge er han endt med at bruge to nætter i træk på at lave te og passe syge familiemedlemmer. Først var Tobias skidt en hel nat hvor Lasse lod mig sove og selv stod op og lavede te og fortalte historier, og den efterfølgende nat var det mig der var syg og blev passet og tvunget til at drikke te og tage et tørklæde om halsen.

Nu er det så weekend og både Tobias og jeg er friske igen. Til gengæld er jeg sygeligt bagud med projektskrivning og Tobias skulle til fødselsdag hos en kammerat fra børnehaven. Det har Lasse til gengæld også løst for mig alt sammen. Han har afleveret Tobias og er hjemme i sin egen lejlighed for at forberede at flytte herned. På vej til bage henter han Tobias fra fødselsdag og så køber de ind så der er mad i mit lille hjem igen.

Det betyder at jeg har 3-4 timer med fred og ro til at lave en hel masse. Jeg er godt nok ikke lige kommet igang endnu, men jeg gør det snart. Jeg skal bare lige brug lidt mere tid på at føle mig heldig og forkælet.

Ind imellem undrer det mig hvordan jeg nogensinde fik en hverdag til at hænge sammen før jeg mødte den flinke kæreste.

I mange måneder har en æske med wirer og 5 halogenpærer ligget inde i skabet og stirret olmt på mig når jeg gik forbi og i ca lige så mange måneder har den søde kæreste lovet at hænge dem op for mig.

Fordi min entre hvor de skal hænge er lidt fjollet lovede den flinke svigerfar også at hjælpe, og så er vi ligesom ikke nået længere… indtil i går.

I går var nemlig dagen hvor jeg selv greb den store boremaskine og satte kroge i væggen. Så spændte jeg wirer op, jeg satte den tunge transformer op over døren hvor ingen ser den og så satte jeg strøm til skidtet.

Og trylle rylle rylle så var der lys i min entre

Gødt nok døde lyset igen i dag fordi der er en løs forbindelse i den fine gaffa splejsning jeg lavede tidligere, men ser man bort fra det ser det super godt ud at der er lys i gangen, og jeg er pave stolt over at have kunnet det selv

Og nu er der kun 2 uger til den søde kæreste og jeg flytter sammen… lige så snart vi er færdige med at skrive projekter!

Normalt er i dag lidt en trist dag. Eller i hvert fald en dag med en masse blandede følelser og trælse minder.

I år er det bare en lille smule anderledes. Både fordi jeg lige pludseligt ikke er alene mere, nu hvor den søde kæreste passer på mig, og fordi i dag bare har været rigtig god på en måde så jeg slet ikke har haft grund til at være mut.

I dag er nemlig dagen hvor jeg fik fat i yndlingsgrafikerne og fik opdateret mit sladder om hvad de hver i sær render og laver.

Michael skal flytte i nyt hus sammen med pigen som hedder Lotte, Paw og Lise er flyttet fra hinanden og Paw er holdt op med at drikke og har tabt sig 25 kg, Claus og Kristian bor i København nu og Claus var lige ved at køre galt fordi han cyklede mens jeg snakkede med ham og Henrik bor stadig i Herning sammen med hende pigen fra Teko.

Og det aller bedste er at jeg snart skal lege med dem alle sammen igen

På rigtig mange måder er det nok det jeg har trængt aller mest til de sidste måneder. Jeg er slet ikke god til vinter. I hvert fald ikke når julen er overstået. Jeg bliver altid voldsomt træt og tvær af at være inde, og samtidiger der meget få ting jeg hader mere end at være ude i sne og sjap.

Fordi det nu er sommer er alle ledige timer den sidste uge blevet brugt nede på plænen i baggården med et tæppe og en bog. Ganske vist ikke faglitteratur som det nok ellers burde være, men der er altså grænser for hvor meget man lige kan magte af den slags.

Nu er der så lang weekend og lørdag skal vi op til de flinke svigerforældre og fejre fødselsdag og garanteret spise en masse god mad. Det betyder nok at jeg ikke lige er vegetar i weekenden, men mon ikke jeg overlever trods alt.

Sidste år grillede jeg meget, men det er fordi Lasses forældre er dygtige til den slags.

I år blev der til gengæld debuteret hjemme hos mig, nede i den fine gård med det bløde græs, sammen med alle fodboldrødderne.

Vanen tror er søndag nemlig parkfodbold dag. I dag var vi hele 16 mennesker afsted og i løbet af ingen tid blev der arrangeret en rask lille landskamp med en flok sydamerikanere som også var ude og nyde solen. Jeg tror vi vandt, selvom vi mødte en del mere modstand end vi plejer.

Bagefter stod den så på øl og grill og hattrickkampe og alt var godt.

Også selvomjeg måtte fravige min nye vegetar livsstil i dagens anledning. Jeg kunne trods alt ikke byde mig selv at leve af kartoffelsalat og ketchup.

Det er hvad mig og barnet har oplevet i dag.

Cirkus Arena er nemlig i Aalborg og jeg har aldrig i mit liv været i cirkus og det havde barnet heler ikke så i dag debuterede vi så sammen.

Der var fjollede klovne og dygtige artister og mænd i stramme sorte latex bukser. Der blev kastet rundt med små børn, søløverne og hestene dansede, og Tobias red en tur på en elefant. Det sidste tog jeg et fint billede af, men jeg ved ikke helt hvordan jeg får det fra min telefon over i computeren, så lige for nu må det blive hvor det er.

Og så bliver alting godt

I dag spiste jeg sund salat til frokost og lod være med at tage brød til.

I dag cyklede jeg hele vejen ud på uni og hjem igen selvom det blæste meget.

I dag vaskede jeg en masse tøj og om lidt hænger jeg det til tørre.

I dag købte jeg Roskilde billetter til mig og Lasse så nu er det bare med at tælle ned til jeg skal afsted.

Snart skal jeg hente barnet og så skal jeg måske spise en lille is.

I hvert fald er i dag en rigtig rar dag