Jeg har altid elsket at læse og med årene har jeg efterhånden fået samlet en god bunke bøger som alle er blevet nussede og gule og slidte på den helt rigtige måde. Desværre gik jeg lidt i stå med skønlitteraturen da jeg begyndte at studere, lige indtil sidste år hvor jeg endelig tog mig sammen og købte nye bøger til sommerferien.

Det viste sig at være en rigtig god ide for bøger er lige så rare nu som da jeg var yngre og derfor har jeg igen i år været ude og shoppe.De første to bøger er jeg allerede nået igennem.

Nynnes dagbog 2 var en selvfølge eftersom jeg har klukket af grin over den første bog. 2′eren er meget sjov men ikke på niveau med den første. Eller også er livet som enlig mor bare ikke helt så sjovt for mig som for mange andre. Ikke desto mindre fik jeg den læst fra start til slut i løbet af en eftermiddag, så hyggelæsning er den da helt sikkert.

Derudover har jeg pløjet mig igennem den første Shopaholic bog – En Shopaholics hemmelige drømmeverden. Jeg ved ikke helt hvad jeg forventede af den, den er meget sød men absolut ikke noget litterært mesterværk og den er ikke særligt fangende efter min mening, historien er simpelthen for tynd. Alligevel kunne jeg måske godt finde på at købe den næste bog i serien også, for den er let at læse og meget velegnet til busture, togture og alle mulige steder hvor man ikke kan koncentrere sig som en bog – hvilket vil sige alle de steder min skarnsunge befinder sig, og måske også som adspredelse når jeg skal på Roskilde festival næste uge

Og så kan jeg jo altid begynde at læse rigtig gode bøger når jeg kommer hjem igen…

Sådan vælger jeg lige at beskrive mit vidunderafkom i dagens anledning. I går debuterede han som trommeslager da Lasse skulle øve med band, og man hørte tydeligt hvordan hans musikalske evner har udviklet sig siden julens karaoke show hos søsteren og svogeren.
Tryk her og nyd en vidunderlig trommesolo og growling version af Hjulene på bussen…

Fordi mig og de andre små humanistpiger skulle skrive 60 siders projekt på engelsk på ca 3-4 uger var der ikke meget tid til gruppemiddage mens skriveriet stod på. Det har vi så sidenhen rettet op på, og det har vist sig at jeg ikke er alene i min begejstring for kombinationen af fadøl og 80′er musik.

Laban har vist sig at være en særlig stor favorit, og jo flere øl vi drak, des bedre blev vi til at huske teksterne. Lasse er ikke nødvendigvis enig med mig, i hvert fald havde han den frækhed at kritisere både vores smag og vores sangstemmer da vi for et par uger siden rykkede middagen op hjem til os midt om natten fordi det var slut med billig øl i Gaden.

I mandags da vi fejrede vores eksamen og Malenes fødselsdag var den så gal igen, men nu har vi udvidet vores repetoir til også at omfatte 90′er hits. Susanne og jeg erindrede begge med begejstring hvordan Wamdue Project – King of my castle, og Ann Lee – Two Times havde været store hits dengang vi blev studenter, og Britney Spears var også højt elsket før hun mødte Kevin og forvandlede sig til white trash.

Vi var også på nippet til at sammensætte et lille Spice girls show midt på stuegulvet, men besluttede at Lasse nok ville miste den sidste snert af respekt for os hvis han kom hjem og fandt os alle sammen dansende rundt med øldåser som microfoner så det blev ved overvejelserne. Men nøj hvor bragte hele aftenen minder frem fra dengang jeg var 18 år gammel, naiv, barnløs og fjollet. Jeg ved ikke om jeg ligefrem savner det, men det var dælme sjovt at prøve igen

Det er rigtig sjældent at jeg bliver så irriteret på folk at jeg ikke engang gider ulejlige mig med at forsøge at rede trådene ud med vedkommende, men i dag er lige netop det sket.

Hende den gravide som vi ikke har hørt fra i flere uger skrev pludseligt på msn, men uden at ville mig noget. Fordi jeg nu ikke havde hørt fra hende længe spurgte jeg til hvordan det gik med hende og det var åbenbart skidt. I hvert fald endte jeg med at få en gigantisk skideballe for en masse ting som jeg slet ikke helt forstår.

De sidste par år har hende gravid damen haft et, efter min mening, alternativt forhold til virkeligheden. Hun er både blevet jagtet af ninjapiger og Bandidos rockere og selvom hun bor i Jylland har hendes by sin helt egen lovgivning inden for både SU og kontanthjælp. – Det kan selvfølgelig være at det bare er min tilværelse som er utroligt overbeskyttet og at det er derfor jeg ikke kan forholde mig til alle de dramatiske oplevelser, men jeg mistænker alligevel at hende den gravide har en meget livlig fantasi ind imellem. Især fordi hun altid fortæller folk forskellige historier.
Da hun så blev gravid valgte hun at se stort på alt hvad der findes af traditioner omkring den slags. Det blev meldt ud som en halv kommentar på msn, og siden da har vi så stort set ikke hørt fra hende.
Indtil i dag altså hvor jeg spurgte hvordan hun havde det og hun forklarede at jeg og resten af min familie er væmmelige mennesker fordi vi ser hinanden men aldrig besøger hende i hendes røgbefængte lejlighed. Og det er faktisk lige meget at ungerne kan komme ud i haven og lege nede ved min søster og svoger, frem for at være buret inde i en lejlighed. Og det er også underordnet at vi faktisk aldrig er blevet direkte inviteret hjem til hende og den fremmede mand som hun nu venter barn med.

I hendes verden er vi nemlig blevet inviteret MANGE gange, og nu gider hun ikke rende os i røven mere for det gør simpelthen for ondt. Især når vi bare kommer med lamme undskyldninger om at vi arbejder, skriver projekter, har syge børn, har andre planer osv. For den slags har man ikke i den virkelige verden. I den virkelige verden står man til rådighed for den gravide citron når hun hidkalder en. Ellers er man væmmelig.

Den kloge svoger forsøgte at slå det hen med at graviditetshormonerne har smadret hendes sunde fornuft, men jeg forstår ikke hvordan de kan smadre noget hun ikke ejede i forvejen.

Og uanset hvad burde hun skamme sig at hun ikke engang kunne finde ud af at ringe til sin søster på fødselsdagen, og hun burde skamme sig endnu mere over at skrive klamt sms sprog når hun snakker med folk på msn. Det mindste hun kunne gøre var fandme at formulere sig som et voksent menneske.

Fx når man forsøger at blive lidt sommerklar med nybarnerede ben og man pludseligt glider og hamrer benet ind i håndvasken for at ende med nybarberede men blå ben.

Nu er det at jeg har sommerferie i 2½ måned og så er alting godt

Det store væmmelige projekt blev forsvaret i går og det gik meget bedre end ventet. Resten af gruppen fik 10 og jeg fik 11 og ingen af os havde regnet med mere end 8 så alle var kæmpe glade

Hjemme havde posten været forbi med det fine brev fra universitetet. Min meritansøgning er blevet godkendt og jeg kan flyttes direkte over til 5. semester på humanistisk datalogi til spetember. Det bliver mægtig rart endelig at komme igang med at læse noget der interesserer mig igen. Selvom det har været rart at kunne dovne mig igennem det første år på Aalborg universitet og alligevel få en masse høje karakterer kan jeg godt mærke at jeg savner udfordringerne og jeg savner at føle mig presset rent studiemæssigt.

Men først skal jeg lige bruge et par måneder på at læse gode bøger og slikke sol og få Tobias startet i skolen og så kan jeg blive den dygtige studine bagefter

Jeg tror måske det er vejrets skyld at jeg ikke får skrevet ret mange fornuftige ting for tiden. Hverken her eller nogen andre steder.

I morgen er den store eksamensdag hvor det fjollede projekt skal forsvares. Lige så snart det er overstået har jeg ferie i 2½ måned og nøj hvor jeg glæder mig. Jeg bør dog nok komme i tanke om et eller andet at holde oplæg om før eksamen i morgen. Alle de andre har fundet samfundsmæssige aspekter som man kan diskutere i vildskab som de vil holde oplæg om, så mon ikke jeg ender med et eller andet videnskabsteoretisk så jeg ligesom kan skille mig lidt ud.

Om lidt skal Lasse vækkes. Nu er klokken næsten middag så han har vist snuet længe nok nu synes jeg. Det er meget bedrehvis han står op og tager på cafe med mig!

Hele dagen i dag har været munter. Jeg har snakket med muntre mennesker og spist munter mad og drukket munter saftevand.

Og midt i det hele var den lækreste lille nyfødte pige. 3 uger gammel og glad og mild og fin. Og jeg vil også have en!

Mine æggestokke vrider sig i vildskab lige nu kan jeg godt mærke så Lasse er vist ret glad for at han skulle til noget Uni fest i aften så jeg kan falde lidt til ro igen før han kommer tilbage.

Hvis jeg nu er rigtig heldig kommer den søde kæreste hjem i aften. Det kommer ret meget an på om de kan komme fra Århus, men nu er han i det mindste tilbage i Danmark… tror jeg nok.

Hvor er det godt at jeg har Mr. Darcy så jeg ikke bliver ensom mens jeg venter på at høre nyt

Ind imellem sker der ting hvor jeg virkeligt kan mærke at jeg ikke har 100% fod på det med at opdrage min søn. Eller i hvert fald at det ikke er alting jeg er klar til at tale med ham om endnu.

Som fx for 5 minutter siden da han kom løbende op for at fortælle mig at ham og den anden dreng i gården havde fundet en kæmpe stor kanon. Jeg sagde at jeg nok skulle komme ned og se den senere og at de skulle lade være med at pille ved den. 2 minutter efter kom begge drenge op for at vise mig “kanonen” som de havde medbragt. Den viste sig at være en 40 cm lang guldfarvet dildo som de efter eget udsagn havde fundet i en kuffert nede i gården.

I stedet for at fortælle dem hvad det i virkeligheden var de havde fundet, belærte jeg dem om at de ikke skulle rende og rode i andre folks ting og sendte dem så ned for at aflevere “kanonen” tilbage til kufferten, og det håber jeg så at de har gjort nu.