Det er helt vildt sært, men nu er vi faktisk halvvejs igennem vores stråleterapi, og det er ikke engang den eneste milepæl vi har nået. I onsdags blev vi færdige med det første stråleprogram så nu skal Tobias ikke længere stråles på ryggen men kun på hovedet. Lige med undtagelse af at vi mandag fandt ud af at blodbadet sidste weekend rent faktisk havde ødelagt CVK’et er det hele gået ret smertefrit. Tobias røg på operationsstuen mandag eftermiddag og fik sat en ny slange i hjertet og nu virker alt som det skal. Og så er han forresten glad og frisk og fjollet – og ret skaldet efterhånden, men sådan er det jo at være cancerbarn.

På mandag skal jeg for første gang forelæse for 1. semester og selvom jeg er nervøs glæder jeg mig rigtigt meget. Alle mine powerpoints er klar. Jeg har lavet navigationssedler og opgaver og alt er planlagt i mindste detalje. Nu håber jeg bare at de søde Hum Inf drenge tager godt imod mig.

Om lidt skal jeg på cafe med Malene. Det er længe siden vi har leget sammen og jeg trænger voldsomt til at blive luftet. Lasse skal ikke med for han har smadret sit knæ og kan ikke gå, men det gør ikke så meget for lige i aften trænger jeg mere til at sippe varm kakao og irish coffee og sladre og bare slappe af.

Det er lidt sært, men selvom alt er kaos herhjemme for tiden er det faktisk rigtigt rart at være mig.

Den er jeg midt i lige nu!

De sidste par uger har været rigtigt hektiske med både strålebehandling, universitet, arbejde og alt det andet så det var lidt overvældende at sidde fredag aften uden overhovedet at have planer.

I morges kom Tobias glad ind og vækkede os hvorefter han smuttede ind i stuen for at se TV, og så fik Lasse og jeg ellers lov til at putte helt indtil kl halv elleve, kun afbrudt af at Tobias ind imellem ville kramme eller fortælle om tegnefilmen eller en drøm han havde haft. Det var ren idyl.

Eftermiddagen er gået med lidt blodbad og sygehuse drama, men heldigvis ikke noget rigtigt alvorligt. Tobias kom bare til at hive proppen af sit CVK og når nu den fører direkte ind i det ene hjerteforkammer, så kommer der altså ret meget blod ud hvis man ikke får den lukket i en fart. Nu har han så lært på den hårde måde at man ikke skal pille ved den, og jeg har næsten fået min puls ned på normalen igen. De morede sig lidt over mig på sygehuset da jeg kom løbene med det blodige barn og det viste sig at han bare skulle vaskes og sprittes af.

Lasse har været til fodbold i dag og da han kom hjem lavede vi lækker mad, spillede brætspil med Tobias og fik ham puttet i seng. Nu sidder Lasse så og spiller computerspil mens jeg har sludret med min yndlings Michael og så har vi skiftes til at hente is.

I morgen kommer søsteren og svogeren og alle børnene på besøg så der skal jeg bage og gøre rent og jeg glæder mig faktisk lidt til det.

Alle weekender burde være som den her. Altså bare med lidt mindre blod på stuegulvet.

KMD tilbød mig for nogle uger siden det mest fabelagtige studiejob i verden, men fordi jeg har det syge barn har jeg været meget beklemt ved at kaste mig ud i det, for hvad nu hvis jeg ikke kan…

I dag kom ansættelsespapirene så til mig med posten og de er underskrevet og sendt afsted og det føles helt rigtigt nu

Den søde pige fra København har været væk hele ugen. I hvert fald fra min msn, og hun svarede heller ikke sin telefon da jeg ringede til hende. Faktisk var jeg lige ved at tro at hun var død derovre i jordhulen, lige indtil jeg fandt hende i den forkerte msn gruppe.

Nu er alt else!

Sådan en har vi fået. Altså Lasse og mig og barnet.

Nu er den første uges stråleterapi overstået og jeg kan ikke huske hvornår mit liv sidst har føltes så hektisk som det gør lige for tiden. Faktisk har jeg været nødt til både at sove til middag og æde barnets vitamintilskud bare for at komme igennem dagene, så nu har vi lavet en kalender hvor vi kan se hele behandlingsforløbet, studie, arbejde og det sparsomme privatliv.

Indtil videre er kalenderen blevet modtaget med blandet begejstring herhjemme. Lasse synes overblikket er vidunderligt for nu har vi noget at planlægge ud fra, mens jeg bliver helt træt i hovedet af at se på alle de ting jeg skal nå. Faktisk så træt at jeg ikke har lavet noget som helst i dag andet end at sidde i sofaen og slappe af.

I aften skal jeg i byen med alle de tyske pigebørn og så skal jeg hjem og vække Lasse midt om natten og ånde ham i hovedet og knævre løs ligesom jeg plejer. Lige indtil han bliver træt af mig og minder mig om at han skal på arbejde kl 7 i morgen tidlig mens jeg sover tømmermænd ud

Tobias fik sin første dosis stråler i dag og det gik næsten godt.

Han gik som sædvanligt i panik i sidste øjeblik så bedøvelsen var ikke elt så rolig som den kunne være og opvågningen var helt gal, men selve strålingen gik godt og så kan man godt leve med en hystadeunge et par timer.

Nu er vi hjemme og han var frisk og glad først, men ca 10 minutter efter jeg glad havde annonceret at han havde det godt begyndte han at kaste op og skrige over hovedpine så vi slipper ikke uden bivirkninger.

Nu sover han på sofaen med en våd klud på panden. Lasse er på arbejde og måske skal jeg spille fodbold i aften. På en måde vil jeg gerne afsted og samtidig er jeg lidt fristet til at blive hjemme med Tobias, få købt ind og få noget ordentligt mad i ham så han har lidt at stå imod med i morgen når det går løs igen.

Jeg tror måske jeg er lidt forelsket i det nye studie jeg er begyndt på. Eller måske er jeg det rigtigt meget.

Vi er kun 3 studerende på mit hold så undervisningen er meget rolig og hyggelig og der er god plads og vi har en sofa og en kaffemaskine og et køleskab. De to andre er super hyggelige og i det hele taget er der bare en rigtig god stemning derude i det lille Hum Dat rum. Social er det langt bedre end mine tidligere studier for vi mænger os med hele overbygningen og jeg glæder mig vildt til julefrokosten.
Og så er det jeg føler mig røv egoistisk at jeg ikke vælger studiet fra når nu jeg har det syge barn og derfor er berettiget til orlov og en masse sociale ydelser. Det er sådan lidt et puslespil at få det hele til at hænge sammen for tiden, især fordi vi går ud fra at Tobias ikke kan gå i skole de næste seks uger og at en af os derfor skal være hos ham hele tiden.

Men nøj hvor vil jeg gerne blive ved med at læse. Faktisk så meget at jeg overvejer at købe bøger i år.

Det er alt for hårdt at være mig for tiden, eller sådan føles det i hvert fald lige nu.

Den sidste uge har været rigtig meget op og ned hvad angår Tobias og sygehus og alt muligt andet, men den korte historie er at han begynder på stråleterapi mandag morgen, og at han var på operationsbordet igen i onsdags hvor han fik sat et CVK  i brystkassen så han ikke skal stikkes mere. Nu skal han istedet have en 15cm slange hængende ud af det ene hjerteforkammer et års tid.

Storesøsteren ringede i morges og fortalte at moster Gudrun er død og skal begraves tirsdag. Eller egentlig er hun jo min mors moster og hun er jo nok død af alderdom går jeg ud fra, men det er stadig en lidt sær og blandet fornemmelse at få sådan en besked. På den ene side har jeg nemlig ikke haft noget med hende at gøre i mange år så jeg har ikke som sådan et forhold til hende, og samtidig har jeg bare ikke ret meget familie tilbage og hun var trods alt en af dem fra min mors side som jeg da har set noget til gennem årene.

Den søde dame fra KMD ringede også lige pludseligt for at sige at de synes jeg skal arbejde hos dem fra nu af og det vil jeg jo mægtig gerne. Jeg søgte stillingen sådan lidt spontant, tog hjem fra samtalen med en følelse af at jeg slet ikke er kvalificeret til de ting de vil have mig til at lave, og nu er jeg sådan lidt beklemt ved at takke ja til et arbejde når jeg ved at Tobias er syg og har brug for mig. Det er vist en af de ting jeg lige skal sove på.

Den lange weekend er overstået og jeg leger hule hjemme i sofaen og nj hvor er det rart!

Det gik helt galt i fredags på sygehuset så vi skal indlægges igen i morgen aften og så prøver lægerne igen tirsdag.

Fredag og lørdag har den stået på børnefødselsdage og bryllup, og så en fabelagtig brunch med den søde pige og den bedste Michael og Lasses Homse.

Og nu skal jeg slappe af og lade op så jeg kan starte på det nye studie i morgen og så jeg kan være hende den dygtige på sygehuset i morgen aften når vi får svar på rygmarvsprøven.