October 21st, 2006
Nu holder vi en kæmpe fest!
I går fik Tobias sin strålebehandling nummer 30 og det betyder at vi er fuldstændig færdige med den del af behandlingen. Nu er der 6 ugers pause, uden behandling blodprøver og alt muligt andet, indtil vi den 4. december begynder på den første runde kemoterapi.
Efter en rigtig træls start på behandlingen er det faktisk endt med at gå super godt. Endda bedre end lægen havde regnet med. Tobias er i skole 3 dage om ugen – 5 dage om ugen fremover, han spiller fodbold i den lokale fodboldklub og han er i det hele taget lige så frisk som altid.
Jeg har taget det som en selvfølge at han ville kunne få en normal hverdag under behandlingen, men lægen indrømmede under vores afslutningssamtale at han aldrig har troet på at Tobias ville kunne passe skole og sport samtidig med at han fik stråler. Han føjede mig bare fordi jeg så ville kunne drage mine egne erfaringer – og det har jeg så gjort 
-Så endnu engang har mit djævleyngel overrasket lægerne på den positive måde!
Det eneste der faktisk er frustrerende nu er at det ikke er muligt at måle om behandlingen har givet resultater. Eftersom der ikke er noget af svulsten tilbage behandler de jo i blinde både med strler og kemo og der kan sagtens gå et år endnu før vi ved om det overhovedet virker.
Vi kan ikke gøre andet end at håbe på at der ikke kommer en ny svulst mens vi er igang med behandlingen og så ellers vente og se.
Men lige nu er det alt sammen lige meget for nu er det intense forløb overstået. Fremover skal vi bare på sygehuset hver 6. uge i et par dage så resten af forløbet skulle gerne være meget nemmere at komme igennem end starten har været .
October 18th, 2006
Og faktisk har jeg været det hele dagen!
Søsteren og svogeren og alle børnene har været her i dag og det var super hyggeligt men meget hårdt. Vi har spist boller og drukket sodavand og senere spiste vi alt muligt mexicansk mad og drak mere sodavand og så kørte de hjem.
Og nu skal jeg sidde i sofaen resten af aftenen og stirre ud i luften og bare nyde stilheden.
October 13th, 2006
I hvert fald næsten…
Karin og jeg blev enige om at jeg ikke behøver sidde ude på kontoret i næste uge for de fleste holder alligevel ferie. Derfor har jeg arbejde med hjem og så kan jeg helt selv prioritere min tid. Det betyder at næste uge står på ferie med Tobias og Lasse, masser af søvn, og måske lidt chokolade.
Faktisk er min verden ret god for tiden. Jeg fik fine gaver til min fødselsdag, behandlingen ude på sygehuset går rigtigt godt, Lasses knæ er ikke nær så hævet mere og her til aften lavede jeg lækker culottesteg til mig og Lasse og Søren og barnet.
Og så er det rigtigt heldigt at det søde pige i København godt gider lytte til al mit pylren for tiden. Faktisk er hun også ret meget grund til at min verden er god.
October 8th, 2006
Sidste år holdt jeg en kæmpe stor fest til min fødselsdag. Med mad og drikke og masser af mennesker der næsten ikke var til at få smidt ud igen da jeg gerne ville sove.
I år havde jeg egentligt valgt fødselsdag fra, for jeg syntes ikke lige jeg magtede det sådan som hverdagen ser ud for tiden med uni, arbejde, haltekæreste og sygt barn. Jeg havde faktisk lidt bestemt mig for at der slet ikke skulle ske andet end en lille tur på restaurant med den søde kæreste og det dygtige barn, og selv den plan er opstået med skumle bagtanker. Barnet spiser nemlig ikke for tiden og kiloene rasler af ham og hvis ikke snart vi får noget kød på ham igen er lægerne nødt til at sondefodre ham og det vil jeg ikke have. Jeg kan nemlig tydeligt huske dengang jeg var syg som barn og de proppede en sonde i mig og fodrede mig 3 gange om dagen i den. Af alle de ting jeg var igennem var det måske det aller mest ubehagelige. – Og så var det jeg tænkte at en restauranttur på min fødselsdag måske kunne hjælpe ham lidt på vej. Især hvis der er soft ice.
Men altså… Lasse ved at jeg er en kæmpe fødselsdagsnar, og denne weekend er vi børnefri så pludseligt blev folk inviteret til fødselsdag i går aftes, og jeg skulle ingen ting lave selv. Søren ig Line bestemte sig nemlig for at lave mexicansk mad til mig, Susanne kom med Rødvin, Thilde med Salat og pludseligt skulle jeg bare sætte mig til bords og spise og drikke of fest – og det var fabelagtigt.
Jeg tror måske at det er den bedste fødselsdag nogensinde. Vi var kun 8 i alt så det var stille og hyggeligt – og varede hele natten. Og så fik jeg en vidunderlig film i gave som jeg måske viser herinde på et tidspunkt når jeg er lidt mere frisk og vågen.
October 6th, 2006
Hvis nu nogen vil give mig gaver på tirsdag så ønsker jeg mig det her
Og i morgen finder jeg nok på endnu mere!
- Skoletaske (rygsæk med plads til computer) – Fordi det er trælst at cykle med en skuldertaske
- Hjemmesko (Rare og fluffede) – Fordi jeg fryser mine tæer
- Digital trådløs telefon – Fordi vores fastnet ikke virker mere
- Parfume – Miracle Forever fra Lancóme – Eller andre dufte som ikke lugter af pære
- Smykker – Fingerringe, Halskæder, Øreringe. – www.pandora.dk er lige mig, og Lasse har min ønskeseddel!
- Musica figurer (Kærlighedsnoder og nips) – Fordi de gerne vil bo i min stue
- Dækkeservietter i voks, 6 stk til spisebord i stuen – Fordi jeg er træt af at vaske de andre 2 gange om ugen
- Alle 3 sæsoner af Anne fra Grønnebakken på DVD, gerne i den fine æske. – Fordi jeg mangler lidt adspredelse ind imellem
- Trivial Pursuit DVD udgave – Fordi alle spørgsmålene er hentet fra Se og Hør
- Tilskud til mere tøj og mange sko – Fordi jeg trænger til det hele!
- Bogen ‘The Devil wears Prada’ – Fordi bøger man ikke skal tænke over er rare når vi er på sygehuset!