Det væmmelige projekt har hængt mere og mere over hovedet på mig det sidste stykke tid og jeg har haft voldsomt svært ved at komme igang. Lige indtil i dag altså.

Anne kom og passede Tobias, så hele formiddagen har jeg siddet i et lille hemmeligt hjørne på biblioteket med min computer og en bunke bøger og en stor kande kaffe, og pludseligt var første skrabede udkast til både empiri og metode klar til at blive sendt afsted. Der er langt fra nok kød på afsnittene endnu, men i det mindste har jeg faktisk nogle sider at sende til min vejleder. Og pludseligt er jeg ikke længere så bange for om jeg kan nå det hele, for biblioteket er åbent hver dag og hvis jeg kommer tidligt nok kan jeg garanteret bo i det hemmelige hjørne hele tiden lige frem til jeg skal aflevere.

Så fin kan min stue være når ham den dygtige LaCour tager billeder midt om natten. Lyset skyldes vist at træet var det eneste der var tændt