Der er faktisk sket en masse i min verden, men fordi jeg er sneet inde og derfor bruger mange timer på at sidde i sofaen og se fjollede serier i tv, har der selvsagt ikke været tid til at opdatere stedet her.

For det første er den fjollede seddel på min dør nu langt om længe blevet erstattet af et fint navneskilt. Og sørme om ikke der står hele to navne på det. Det sidste 1½ år har det jo nemlig ikke kun været mig og barnet der har boet her, så nu besluttede vi os for at det var på tide at Lasse også fik lov at være med.

Ca samme dag som vi satte skiltet op, kom den meget vrede pirat hjem fra fastelavnsfest. Han vidste nemlig ikke noget om det fine nye skilt, og efter eget udsagn var han lige ved at gå forkert fordi der var kommet nyt navn på døren. Han blev dog heldigvis god igen da det gik op for ham at det jo faktisk også er hans navn – og så var han forøvrigt en super sej pirat…

I det hele taget er barnet fuld af energi for tiden, hvilket jo på alle måder er lækkert. Mandag starter vi på 3. runde kemo, og hvis vi er rigtigt heldige går det lige så fint som de første to gange. Mine nerver er til gengæld ved at være pænt tyndslidte, for der er kæmpe meget fokus på hans kost og hans vægt.

I min verden er han en ret normal 6 årig. Han spiser morgenmad som han plejer, mellem 2 og 4 hele skiver rugbrød i madpakken, en masse kindermælkesnitte-agtigt snask i løbet af dagen, og for det meste en ok portion aftensmad. Han grovæder ikke som han gjorde for nogle år siden, men det er der vist ikke ret mange 6-årige der gør, og samtidig er han lige så frisk som altid. I skolen er han med til det hele, både i klassen, på legepladsen og til gymnastiktimerne, og hjemme er han ikke til at drive i seng om aftenen. – Så alt i alt tror jeg ikke han er underernæret. Heller ikke selvom det ind imellem kniber med at holde vægten oppe.

Fordi vi har været sneet inde i går og i dag, er dagen i dag gået med kælkning og sneboldkampe i gården. Almindeligvis er der jo ret fladt dernede, men takket være den lille snestorm der kom forbi har vi nu fabelagtige kælkebakker over det hele. Personligt kan jeg ikke udstå at slås i sne. Det er koldt og vådt og ulækkert og ikke godt for andet end at kigge på, men barnet hyggede sig vildt, og Lasse og Thomas morede sig vist også helt hæderligt.

Sådan nogle drikker jeg en masse af for tiden!

Jeg har fået en kæmpe svaghed for Mocktails mens jeg har været gravid, faktisk i en sådan grad at jeg  er forbi barskabet hver dag når jeg kommer hjem fra arbejde. Det er ligesom bare nemmere at slappe af når man kan sætte sig i sofaen med en kulørt drink med masser af pynt. – Pludseligt forstår jeg meget bedre at JR Ewing blandede så mange drinks i Dallas. Han havde helt sikkert forstået hvad ren afslapning indebærer.

I dag har det været lidt sparsomt med ynten for jeg har ingen citroner og derfor ingen ting at sætte stjernekastere fast med. Men den smager mægtig godt alligevel.

Det var mig og Lasse torsdag aften.

På barnets skole holder de ikke fastelavnsfest for de små. Istedet er hele skolen med til den årlige skolefest hvor man starter aftenen med at se skolekomedie, så er der fællesspisning, og så er der film, diskotek forbudt for forældre, konkurrencer, boder og alt muligt andet fordelt på alle gangene. – Og i gymnastiksalen var der to enorme hoppepuder. En til de mindste og en til de større børn.

Allerede under skolekomedien som 7. klasse opførte måtte Lasse og jeg konstatere at det var lidt sært pludseligt at være de voksne blandt publikum. Vi kunne nemlig begge to godt huske hvordan det var at være elever til skolefesten og at være dem som lavede skolekomedie.

Maden var fabelagtig, og det hele var mægtig hyggeligt, men egentlig ville jeg nok hellere have været til fastelavnsfest. Der var trods alt ikke meget andet end hoppepuden der tiltalte de helt små elever og det var lidt synd. Til gengæld formåede Tobias at vælte rundt på hoppepuden i en hel time før han gav op og bad om noget at drikke.

Sygehuset burde helt klart investere i sådan et monstrum. Med tanke på hvor sundt det er for ungerne at røre sig mens de er i behandling er det virkeligt ærgeligt at de ikke må komme i eksempelvis jumboland, for selv jeg husker da hvor hårdt det er at vælte rundt i hoppeborge i længere tid ad gangen.

Det kan godt gå galt når man lader en 6-årig gå alene til Hjem-is bilen med 200 kr.

Jeg troede Hjem-is var dyrt og at 200kr kun ville række til en enkelt lille æske, men jeg tog fejl, og nu har jeg måtte smide ting ud af fryseren for at få plads til barnets indkøb. Der er jo ingen grund til at nøjes med en lille æske når man kan købe en stor.
Heldigivis har han god smag!

Hvis nu jeg ikke havde Lasse, og ikke havde en Snøvs i maven og ikke havde en masse planer om at leve lykkeligt til mine dages ende lige netop sådan som tingene er nu, så gad jeg egentlig godt have ham her –>

Piger kan nemlig godt lide mænd som er lidt slemme – på den søde måde!

Hver gang jeg har ting der skal syes plejer jeg at pakke en stor sæk og tage den med op til Lasses forældre hvor jeg så kaprer svigermoderens symaskine. Det fungerer fint, men jeg har alligevel sukket over ikke at have min egen symaskine hjemme.

Engang i sommers fandt vi så pludseligt en symaskine i Netto til 200 kr. Den har boet i mit skab lige siden da, men i dag er den endelig blevet indviet. Jeg har produceret gardiner til barnets værelse – de har jo også kun ladet vente på sig i 2 år nu. Og symaskine virker fantastisk. Den er meget dygtig og super nem at bruge, selv for sådan en som mig.

Og barnet så det som en oplagt mulighed for at tage billeder og film med Lasses kamera.

Det er måske snart 10 år siden at mit vaffeljern har været i brug, men i løbet af den sidste uge er det alligevel blevet fundet frem af gemmerne. Barnet spiser dem nemlig med stort velbehag, så nu står den på vafler og varm kakao med flødeskum efter skoletid.

Nu mangler jeg sådan set bare at grave min opskrift frem igen for selvom Maizena smager godt føles det altså alligevel lidt som snyd.

Fordi vi har kendt hinanden i 2 år nu og fordi der nok går pænt lang tid før vi igen får en weekend alene når nu Snøvsen ankommer til sommer besluttede Lasse og jeg os for flere uger siden for at nyde en børnefri weekend sammen nu i starten af februar. Fordi jeg så fik besked om at min bedstefar var endt på sygehuset igen og nok næppe er i live når Tobias igen må rejse, blev det pludseligt og spontant besluttet at vores børnefri weekend skulle bruges i England.

Fredag aften satte vi derfor kursen mod London, og ved ankomsten omkring midnat tog vi direkte over på et lufthavnshotel så vi kunne få lidt søvn før vi om lørdagen skulle videre til Southampton. Lørdag morgen klokken 6 væltede vi ud af sengen, i bad og ned til den voldsomt lækre morgenbuffet som skulle vise sig at være vores bedste ven resten af dagen.

Togene kørte ikke helt som de skulle så vi endte på en 2 timers bustur fra lufthavnen til London, og pludseligt var det faktisk ret heldigt at jeg havde været emsig og insisteret på at vi skulle tidligt op. Ellers kunne det nemlig godt være blevet svært at nå sydpå i tide til at komme på plads i vores guesthouse, kigge nærmere på byen og derefter mødes med en flok venner på en pub og følges med dem ind for at se fodbold. Heldigivs skinnede solen, og faktisk var de sammenlagt 4 timers rejsetid fra lufthavnen til Southampton fabelagtigt hyggelige.

I southampton boede vi på det lækreste lille guesthouse hvor vi havde eget værelse og badeværelse og hvor den søde dame lavede drøn lækker morgenmad til os om søndagen.

Lørdage eftermiddag nåede vi lige nøjagtigt at danne os et lille overblik over byen og få en ide om hvor jeg skulle hen og shoppe og så satte vi ellers kursen mod en pub ved havnen og stadion og senere en restaurant og endnu en pub. Godt nok tabte Southampton kampen den dag, men det var stadig en kæmpe oplevelse at være afsted så det er absolut ikke sidste gang vi tager sådan en tur.

Søndag morgen stod den så altså på bacon, æg, pælser og alt det andet gode som damen lavede, og så traskede vi ellers ned i byen for at shoppe chokolade, bolcher, babytøj og gaver til skarnsungen. På vej ned til de fabelagtige butikker fik vi leget turister og kigget gamle ruiner og porte og alt muligt andet godt. Det er blandt andet muligt at gå en tur rundt på den gamle bymur og undervejs finde en masse poster med facts om byen, og det skal vi prøve så snart Tobias må rejse igen. -Og så var det desuden super imponerende at opleve det vellykkede mix af gamle ruiner og spritnye shoppingcentre inde i centrum.

Det blev en smule hektisk og jeg kunne nemt have brugt mange flere timer på at kigge alting, men vi fik alt det vigtigste og Lasse var meget dygtig til hjælpe med at finde ting. Faktisk var det først da jeg ville købe en ny kuffert for at kunne få en større gave med hjem til Tobias at han sagde nej. Og i toget var han måske også en smule udmattet, men han bare det med ynde og afslørede næsten ikke at han mente jeg havde overdrevet mine indkøb en smule.

Søndag tog det os igen 4 timer at komme til London og videre til Crawley. Denne gang fordi vores tog brød sammen og vi måtte skifte og vente en masse før der kom et nyt. Men det lykkedes alt sammen og yndlingsfasteren havde bagt chokoladekage til os. Jeg fik kævlet med Ruth mens Lasse og Granddad snakkede om løst og fast med babynavne og skibe og alt muligt andet, og Lasse viste sig klart og tydeligt som jordens dygtigste kæreste der øjeblikkeligt passede ind i min familie. Faktisk så meget at selv Ruth roste ham da hun og jeg senere sad ovenpå og bagtalte folk.

Om aftenen vendte vi næsen mod lufthavnen igen og det lækre hotel som havdepasset så godt på os om fredagen. Allerede i bussen mod lufthavnen begyndte min krop at give op og da vi nåede lufthaven var jeg så ødelagt at jeg intet kunne andet end at forlange at vi tog en taxa til hotellet. Jeg var øm og træt og fuldstændig udmattet og heldigvis kunne Lasse godt se at jeg ikke var værd at diskutere med så en taxa blev det, også selvom der holdt en bus lige ved siden af som kørte mod hotellet.

Mandag morgen måtte vi droppe morgenmaden da vi skulle flyve klokken alt for tidligt, og lufthavnen bød ikke på noget som nogen af os lige kunne holde ud. Istedet ventede vi til vi fandt en tankstation i Danmark der solgte lækre burgerboller som den lokale slagter havde lavet. Ved samme lejlighed købte vi Ekstrabladet som jeg så læste højt i bilen da vi kørte op for at hente Tobias. Og jeg lavede stemmer til alle artiklerne og er i det hele taget sikker på at jeg kunne have en strålende fremtid som nyhedsoplæser eller noget i den stil.