Om 1½ uge tager jeg til København.

Så skal jeg lege med gamle medstuderende, shoppe med den søde veninde, sladre med den godeste ven og måske købe en lille smule Snøvsetøj. Og imens bliver mænnerne hjemme i Aalborg og leger drengelege eller noget i den stil.
Og det er rigtig rart at tænke på. Jeg ved at togturen bliver væmmelig, men jeg glæder mig en masse. Og jeg må det lige så snart mit BA projekt er færdig og afleveret 

Så er jeg herre gravid nu, og tromle-rund. Og egentlig så gad jeg faktisk godt have en hel masse børn, for selvom det gør ondt efterhånden, så er det mægtig rart at have sådan en mave og vide at lige pludseligt en dag kommer der en Snøvs ud af den.

Og puslebordet er bygget færdigt, og der er bjerge af babytøj over det hele, og engang når jeg er færdig med at skrive fjollet BA projekt henter vi en barnevogn og en tremmeseng og alle de andre ting som nogen mener man skal have til sådan en baby. Og faktisk så er jeg måske også begyndt at glæde mig en smule til at skulle på orlov og slappe af og bare nyde at man kan sove en masse og spise en masse friske bær og ikke behøve tænke på fjollede universitetsting i mange måneder.

Man bliver glad af at spise jordbærtærte! Og man bliver særligt glad når den flinke kæreste cykler som død og helvede hjem fra fodboldtræning, bare fordi han lige skal nå omkring Føtex og hente sådan en tærte.

Og det var faktisk meget rart midt i alt det dumme.
Sagen er nemlig den at storesøsteren bliver rund på mere end en måde i år, og det skal jo selvfølgelig fejres. Desværre er hun ikke den nemmeste person at give gaver, for det der med at ønske sig ting er ikke hendes stærke side, og når hun nu er gravid igen røg den første snedige plan om en dygtig fødselsdagsgave lidt i vasken.
Heldigvis er der en enkelt ting hun har manglet og ønsket i mange år, og derfor kom snigerlastbilen i dag forbi med en 8m lang fødselsdagsgave i hvidmalet træ. Helt uden hun hørte det blev en flagstang listet ind i hendes have, og alt det nødvendige tilbehør som flag og top og snor og sokkel og alt det andet blev stillet på trappen.

Så nu kan hun muntre sig med med at rejse bæstet op derude, og så kan der flages både når der er fødselsdag og når der kommer babyer – og så selvfølgelig når jeg er på besøg.

Igen i dag havde jeg alle muligheder for at få skrevet en hel masse på det dumme BA projekt. Barnet skulle i skole og Lasse på uni så der var fred og ro i det lille hjem. Men jeg var træt så jeg endte med at sove hele formiddagen, lige indtil Lasse kom hjem.

Det er lidt skidt, for jeg har faktisk en masse jeg skal nå hvis det projekt skal blive færdigt. Men egentlig er jeg nået frem til at jeg var i min gode ret til at sove en masse, for der er faktisk rigtigt mange ting der er med til at gøre mig træt.

Eksempelvis er jeg nået dertil hvor jeg er røv træt af at barnet er i behandling.
Jeg er træt af at skulle rende på sygehuset en gang om ugen og få skyllet slanger og taget blodprøver.
Jeg er træt af at vi ikke har kunne spise lækkert krydret mad herhjemme i flere måneder fordi barnets smagsløg ikke kan klare det.
Jeg er træt af at skulle stå en halv time tidligere op hver morgen for at give kvalmestillende medicin tidligt nok til at barnet kan spise morgenmad.
Jeg er træt af at der skal tages alle mulige forholdsregler når vi skal nogen steder, for det betyder at jeg føler at vi er en kæmpe belastning at have på besøg.
Jeg er træt af at skulle have et halvt apotek med i håndtasken når jeg skal nogen steder fordi barnet ellers lige pludseligt bliver svimmel, får hovedpine, kvalme, allergi eller en helt anden spændende reaktion.
Jeg er træt af at selvsamme piller ikke virkede da vi var til navnefest i weekenden og at barnet derfor valgte at gå en hel dag uden at spise noget.
Jeg er træt af at jeg ikke bare kan takke ja til Københavner venindens 25 års fødselsdag fordi det lige skal passe sammen med en kemokur.
Jeg er træt af at skulle have en halv førstehjælpstaske med når barnet skal til fodbold fordi jeg skal sikre at hans CVK ikke bliver flået ud ved et uheld.
I det hele taget er jeg kæmpe mægtig træt af at det der med at have en normal hverdag mens man har et barn i kræftbehandling ganske enkelt ikke er muligt. – Og jeg er også ved at være en smule træt af at minde mig selv om at vi trods alt er heldige at han har det så godt som han har det. Jeg ved godt at vi er heldige at han ikke er mega syg og indlagt konstant, og at det er utroligt at han overhovedet kan gå i skole, spille fodbold og lege med kammeraterne. Jeg ville nok bare føle mig en del mere heldig hvis han slet ikke var blevet syg.

Jeg er også ved at være pænt træt af at være gravid, og samtidig har jeg ikke rigtigt tid til at lade være med at være gravid, for hele planen vælter hvis jeg skal kombinere BA, baby og kræftbehandling lige nu. – Så selvom jeg er træt af at være gravid er det egentligt ret heldigt at jeg stadig er det. Og heldigvis er det da også stadig ret nemt at være det.

Lige om lidt skal BA projektet skrives, og jeg ender vist med at få en rigtig lang nat. Ikke at det vil gøre den kæmpe store forskel på noget som helst, jeg er jo træt uanset hvad. Og måske kan jeg sove igen på lørdag.

Takket være super sekretæren Lotte var det lykkedes at skaffe tre fine cirkusbilletter til Cirkus Arenas forestilling fredag eftermiddag, og ligesom sidste år da barnet og jeg var til ‘Cirkus under vand’, var det en kæmpe fabelagtig oplevelse at være afsted.

Et par timer før selve forestillingen skulle starte mødte vi op i teltet, for dagen startede med Familie dag hvor vi hørte en masse om hvordan dyrene i cirkus trænes, og hvor barnet fik lov at komme ned sammen med 4 andre børn og lære at danse irsk folkedans. Arena har nemlig i år en aftale med en gruppe dansere fra Rythm of the dance, og hende danselederen gav så lige et lynkursus som de udvalgte børn efterfølgende optrødte med. Det er utroligt som Tobias er blevet god til at blive valgt til den slags, men ufatteligt sjovt at se på.

Ligesom sidste år var det muligt at få lov at ride en tur på de afrikanske elefanter før forestillingen, og det kan godt være jeg skal føde om 5- uger, men det er ingen hindring for en rask lille ridetur – i hvert ikke når man bare får masser af hjælp til at komme op og ned.

Billedkvaliteten er ikke helt optimal, for elefanter kan ikke så godt lide blitz, men det er altså mig og barnet som sidder deroppe. Barnet blev halv om halv smidt derop, og jeg kravlede selv op på kæmpeskamlen hvorefter den flinke cirkusmand gav mig en hestesko og skubbede bagpå det bedste han havde lært. Og så kunne jeg det godt.

Cirkus er sjovt men meget meget dyrt, alligevel var det nærmest alle pengene værd, alene fordi Tobias klukkede af grin under det meste af forestillingen.

Lørdag stod den på navnefest hos lillesøsteren og Michael. Det gik som ventet men maden var god, det var drøn hyggeligt at se bedstemoren igen, og svogeren skal stå fadder for Snøvsen når vi holder barnedåb om et par måneder.

Lørdag aften var det så igen blevet tid til Way up North på studenterhuset, så mens barnet tog med barnepigen i tivoli smuttede Lasse og jeg til koncert. For en gang skyld var der ikke meget slemt tilrøget dernede, så jeg klarede røgen i fin stil og det var fabelagtigt at være afsted. Det eneste der virkeligt manglede var at jeg kunne have drukket en stor kold fadøl ligesom alle andre, men det må blive næste år.

Søndag var vi en hurtig tur i storcentret for at shoppe frugt og iskaffe og Build a Bear til Tobias. Det har resulteret i et lille koffein rush til mig og en hund der hedder Oliver til Tobias, så alle er glade, og selv Lasse formåede at skjule de værste tømmermænd mens vi var afsted. Bilen skulle bagefter tilbage til Flauenskjold så der sidder vi nu og om lidt skal jeg skrive det meget dygtige projekt og sende det afsted til vejlederen.