Snøvsen meldte sin ankomst i går morges, efter en drøm af en fødsel der kun tog 2 timer fra vi ankom til fødegangen. Han er fin og sød og rar og meget lille bitte og vi kan godt lide ham

Og der skal nok blive skrevet en masse om ham, bare ikke lige nu – billeder kan man til gengæld godt få lov at se

På vej til fødegangen efter vandet er gået – lige pludseligt havde maven kun halv størrelse

Lille og ny og ved at få tøj på

Og så lige verdens stolteste storebror

I dag var forresten også første gang jeg var til akupunktur hos den søde kinensiske læge, og det var fabelagtigt.

Fordi jeg nu har gået med veer der gør ondt i 2-3 uger, blev det nemlig på tide at jeg prøvede akupunktur som afspænding og som hjælp til modning af livmoderen.

Først fik jeg fornøjelsen af 15 nåle placeret rundt omkring på kroppen, og til min store overraskelse mærkede jeg faktisk ikke da de blev sat i. Et lille niv ved 2 af dem, og ellers slet ingen ting. Jeg kunne nemt have snuppet 30 nåle mere hvis det skulle være.

Efter en halv times afslapning med nåle over det hele blev de taget ud, og så fik jeg 4 små dimser prikket ind i det ene øre. De gjorde en smule mere ondt at få lavet, til gengæld kan de blive der i 4-5 dage, og jeg skal så trykke på dem i 30 sec ad gangen 3-4 gange om dagen, så stimulerer jeg nemlig selv livmodere og alt muligt andet godt.

Kæmpe smart er det

Og det er så altså de små stykker plaster hvoraf man lige kan ane 2 af dem som gør alt det gode

Lasse og svigermoderen var de dygtige shoppere i dag – og de fandt den aller mest rigtige barnevogn i hele verden. Det blev denne her, men på klassisk sort stel i stedet for Xdream. Det er nemlig en hel del pænere, og så matcher det sørme den sorte hardbox pusletaske.

Og hvor er det bare pinligt at jeg kan gå så meget op i en barnevogn. Men helt rigtig og fin det er den altså, og det er stadig en Oddervogn så alle de ting Lasse gerne kunne lide er stadig med i pakken

Ud over verdens bedste barnevogn kom de også hjem med blespand, skråstol, sengetøj, sengerand, lampe til Snøvsekrogen og alle de andre ting vi lige manglede. Faktisk er det kun Römeren og tremmesengen der lige skal hentes hjem, så er vi så babyklar som man overhovedet bliver.

Og lige som det hele ikke kunne blive mere idyllisk og godt, så havde Lasse købt en fin og fantastisk rugeplads til mig. Jeg har sukket efter denne her i et år, velvidende at vi ganske enkelt ikke har plads til den, men nu ryger skrivebordet ud af soveværelset og så skal jeg i stedet have det idyliske læse/ruge/ammehjørne under vinduet.

Lige nu står den så godt nok i stuen, men det er fordi jeg jo ikke vidste at jeg skulle tømme et skrivebord så det må vente til i morgen. Men nøj hvor kan jeg udruge nogle fine babyer på denne her

Det er jeg. Faktisk så meget at det er heldigt at jeg er gravid, for så kan man altid undskylde sig med hormoner. Hvis nu jeg ikke var gravid ville jeg bare være ynkelig på den ekstremt pinlige måde.

Barnevognen var falsk igen i går aftes, og eftersom Lasse og svigermoderen skulle hente den i dag og jeg vrælede hele aftenen er det endt med at Lasse nu vælger vores barnevogn og så vil han bestræbe sig på at købe en der ikke er falsk.

Nu hvor den del er på plads har jeg så fundet et nyt emne at tude over. Der er nemlig bøvl med min eksamen, og den søde sekretærdame misforstod har forsøgt at hjælpe mig men er endt med at flytte rundt på alting på en måde så jeg nu slet ikke kan komme til eksamen. Nu er min tid nemlig placeret sidst på dagen, og det falder sammen med at vi skal have svar på Tobias scanning.
Der er et spinkelt håb om at hun i det mindste kan vende tilbage til den tidligere plan, som var skidt men ikke helt håbløs. Det er bare ikke helt nemt for censor og vejledere er allerede informeret om ændringerne. I stedet kan det så være at jeg bliver nødt til at vente på en reeksamen og det betyder at der skal søges dispensation om optagelse på MA til efteråret.

Alt er dårligt!

Den 20. juni må være en fantastisk god dato. Helt igennem fabelagtig faktisk. I hvert skal jeg være meget travl den dag, og det er ikke engang min egen skyld. Det er alle de planer jeg ikke har indflydelse på som er endt med at blive placeret netop der.

20. juni skal jeg føde en baby. I hvert fald hvis jeg føder til terminen, men det er der heldigvis ikke den store sansynlighed for at jeg gør. Derudover skal Tobias i fuld narkose og kontrolscannes og så skal jeg forresten også lige forsvare mit BA projekt.

Scanningen kan ikke flyttes for så er det ikke sikkert det kan nåes før næste kemokur. Der er nemlig ventetid på den slags inde på sygehuiset, og ekstra meget ventetid når der også lige skal være et narkosehold til stede. Eksamen kan muligvis flyttes tidsmæssigt så jeg får lov at gå op som den første. På den måde kan jeg ikke følge med Tobias ned til narkosen, til gengæld kan jeg måske nå tilbage før han vågner.

Spørgsmålet er bare om ikke det ville være rarere at få lov at være der når han skal bedøves, for derefter at tage til eksamen, og så nå tilbage til sygehuset i tide til at få svar på scanningsresultatet.

Det lykkedes for øvrigt at aflevere projekt til tiden, men det holdt hårdt og jeg er langt fra overbevist om at det er et tilnærmelsesvist godt projekt. Og faktisk er det nok ret meget Lasses fortjeneste at det overhovedet blev færdigt. Han sad oppe sammen med mig hele torsdag nat, og mens jeg skrev de forskellige kapitler færdig lavede han fine visioillustrationer til mig og litteraturliste og alle de andre småting.

Klokken 4 fredag morgen gik vi i seng, og klokken 6.30 var vi oppe for at få Tobias sendt i skole. Så sov vi en time mere, og klokken 10 stod vi nede ved den flinke kinamand så projektet kunne blive trykt og bundet ind. Klokken 11.56 blev det afleveret, og så var det endelig overstået.

Nu skal jeg bare forberede verdens bedste eksamensoplæg.