For en gangs skyld er det lykkedes mig at udrette en smule fornuftigt i dagens løb.

Jeg har været til vejledermøde, så nu er der endegyldigt styr på det der projekt, og jeg kan komme igang med at skrive. Og det blev bekræftet at selvfølgelig skal jeg til USA i september hvis jeg får optaget en artikel til den mægtige konference. – Så det gør jeg lige!

Vi har endelig fået søgt tillæg i SU fordi vi blev forsinkede i efteråret. Overlægen har skrevet en fin udtalelse til os som vi hentede på børneafdelingen i går, og i dag fik jeg så alt papirarbejdet i orden og de tunge kuverter puttet i postkassen.

Efter en kort pause i solen mens Skildpadden sov lur i barnevognen har jeg været i shopping helvede sammen med Lasse. Vi fandt det vi skulle bruge og jeg fik forlænget min ønskeseddel med mange meter, så fremover bliver det en leg for alle at give mig gaver.

Og nu skal der hviles og spises lidt frugt og slappes af en hel masse, for om ganske få timer skal der spilles brætspil ig spises chips og drikkes store mængder cola zero.

Alt er Else!

Faktisk så har babyen jo oplevet en masse mens jeg har været lukket ude, og dygtig har han også været.

Mens vi var i england sørgede farmor og faster frugt for at fremtrylle en super lækker cykelvogn så transporten til og fra vuggestue kan gå lidt nemmere, og når man skal sidde i en cykelvogn skal man have en cykelhjelm.

At hjelmen så er omtrent lige så stor som Skildpadden selv tager vi ikke så tunbgt, for han følte sig mægtig smart og det er det vigtigste (og så kan den jo altså heldigvis spændes ind).

Den sidste uge har den stået på kindtandsdyrkning, og i modsætning til tidligere tandfrembrud har denne omgang ikke været helt nem. Til trods for store mængder babynarko er der blevet skreget igennem i 2-5 timer hver nat, og så har der ligesom ikke været overskud til også at tage i vuggestue om dagen.

Om aftenen har der til gengæld været et helt anderledes overskud, og måske især når Søren er på besøg er babyen ret vild med at lave show.

Det skal selvfølgelig tilføjes at det er faderens flaske babyen poserer med. Ganske vist har vi i vores egenskab af væmmelige forældre tilladt ham at smage vanilieis (hvilket babyen blev pænt vred over), men øl er vi endnu ikke nået til.

Og så har vi fået en mægtig giraf.

Basse esynes den er fabelagtig, og vi andre nyder at der endelig er noget der kan underholde ham i længere tid ad gangen. Det kan godt være han ender med at ønske sig en pokkers masse store drenge legetøj i fødselsdagsgave!

Det har jeg været i mange uger. Sammen med min computer (som stadig er til rep) forsvandt nemlig min adgang til min blog, og ikke om den ville skænke mig et nyt password. I går besluttede jeg så at nu var det nok, og efter en sen aften hvor væmmelighedsserveren fik mange skæld ud, og databasen til slut blev slettet så den kunne tænke over hvad den havde gjort, lykkedes det endelig i dag at få hul igennem igen.

Så nu er alt else. Jeg kan harcelere over livets urimeligheder og prale med alle de ting den dygtige baby kan, og denne gang har jeg været fornuftig nok til at vælge et password jeg rent faktisk kan huske fremover.