Der er mindre end et døgn til min rolle som alenemor er ovre for denne gang, og jeg har lidt svært ved at finde ud af om jeg glæder mig mest til at komme i lufthavnen fordi vi skal hente Lasse hjem, eller fordi jeg skal vise Sebastian alle flyvemaskinerne

Efter de fabelagtige fridage tirsdag og onsdag er dagen i dage blevet tilbragt på lidt mere almindelig vis. Basse kom i vuggestue fra morgenstunde hvorefter jeg tog videre i mødregruppe, ud og købe ind og så ned i vuggestuen efter Basse på vej hjemad. Det tog næsten en time at overtale ham til at tage med hjem i dag, for Radisserne har indtaget den lille legeplads med den røde rutchebane, og så er man selvfølgelig ned til at rutche 500 gange før man kan holde fri.

Vel hjemme var der periodisk ulykke fordi begge børn havde det varmt og trælst, men alt blev heldigvis bedre da Søren kom på besøg. Egentlig var planen at Søren ville kigge efter ungerne mens jeg var nede og træne til det der løb, men Sebastian var ikke rigtigt i humør til at jeg skulle gå nogen steder så vi ændrede planen og inviterede Søren på restaurant ude i solskinnet.

Vel mætte af store lækre Søgaards Bryghus burgere gik turen videre til ParadIS, og så sad Sebastian glad og munter i fodenden af barnevognen og spise vanilieis mens vi gik hjem – og igen var alting ‘helt skønt’ syntes han.

Det bliver rart at få Lasse hjem igen, men derfor har den sidste uge vist alligevel været en ret god kickstart til den der hverdag vi gerne skal igang med at have. Lasse skal have den fornuftige arbejdsdag på uni, og jeg skal da helt klart have begge børn hjemme noget oftere. Der er absolut potentiale i spontane busrejser op for at besøge farmor og farfar, og der er også utroligt mange sten som vi stadig ikke har nået at smide i havnen.

Det bliver en MEGET travl sommer tror jeg

Når far må føjte til Los Angeles så må Sebastian også holde fri, så i stedet for at tage i vuggestue tirsdag og onsdag har vi fundet på vores helt egne eventyr.

Tirsdag kørte vi med den store bus op for at besøge farmor og farfar og Huddi. Allerede mandag aften glædede Basse sig til at skulle afsted, og især farmors bil blev der snakket meget om. Ikke desto mindre var busturen en kæmpe success, særligt fordi ruderne er tilpas store til at man kan se alle køerne og hestene og lastbilerne og traktorerne når man kører forbi dem.

Vel fremme ved farmor og farfar blev der spillet fodbold og spist frokost og sovet lur og lavet bål. Jeg tror måske det er første gang Sebastian har været med til bål og i starten var han ikke videre imponeret af det. Lige indtil han fandt ud af at man kunne smide små pinde derind og se dem brænde flot, så var det der med ild pludseligt lidt en fest.

Der blev også forsøgt med en lille køretur i farfars traktor, men i modsætning til sidst var det ikke den store succes. En af reaktionerne på Lasses fravær er nemlig at mor helst skal være inden for rækkevidde konstant (og det samme skal sutten) og der var bare ligesom ikke helt plads til både mor og Sebastian og farfar på traktoren.

Onsdag blev holdt hjemme i Aalborg hvor bedsteveninden fra Herning kom på besøg med søde børn. Betina havde pakket Katrine og Lucas i bilen og da den første generthed var overvundet gik dagen med flot kaffe til mødrene, en lang gåtur ved havnen og til sidst en gang fodbold hjemme på græsset. Lucas er ca 4 mdr ældre end Sebastian, men han synede alligevel væsentligt ældre. Både fordi han har højden lidt mere med sig end Basse, og fordi han har lært den svære kunst at dele ting når man leger sammen – det er nok noget man lærer rimeligt hurtigt når man har to ældre søstre at slås med til daglig.

Generthed og legetøjsejerfornemmelser til trods, blev det alligevel en fantastisk hyggelig dag og Sebastian var nødt til at afbryde putningen her til aften for at spørge om Lucas kommer i vuggestue i morgen – så måske Martin og Karl har fået lidt konkurrence om titlen som bedste venner nu.

Den der uartige baby bliver bare ved med at gro og gro – og jeg er alt for elendig til at lege klæd ud med den. Vi har bunker af babytøj og jeg har lige pakket en bunke væk og fundet næste størrelse frem – og vi nåede ikke engang at bruge alt tøjet før det blev for småt.

Tydeligvis er jeg nødt til at få en baby mere om nogle år. Det er spild af godt tøj at lade være tror jeg!

Det er lidt sent nu, men her er stille og roligt og fredeligt – og egentlig meget rart.

Weekenden uden Lasse har været super travl på den meget hyggelige måde. Lørdag var vi på skovtur på det der engang havde været en naturlegeplads, men som nu mest er en punke sand og nogle bænke

Heldigvis kræver det ikke ret meget andet end sand og en hund  – og en enkelt legekammerat for at sådan en tur alligevel bliver en success, og Basse hyggede sig en hel masse sammen med Bertram og Alice og Søren og Line og alle som ellers lige kom forbi.

I dag har den stået på zoologisk have tur med madkurv og vandflasker og alt det andet gejl jeg normalt aldrig gider slæbe med. Det var drøn hyggeligt og både isbjørnene og løverne lavede show. Desværre løb kameraet tør for batteri lige som isbjørnen valgte at stå på bagben op ad glasruden vi stod ved, og så blev den oplevelse ikke fotodokumenteret i denne omgang.

Senere dukkede Søren op og fremtryllede fantastisk aftensmad til os, og efter adskillige pastaskruer og glas med saftevand var Sebastian nødt til at bryde ud i fjolledans og ind imellem tage sig til hovedet og sige “Det er helt skønt” – og det havde han jo egentlig ret i

Nu er der så ro i lejren. Børnene sover artigt og jeg har foldet 5 ton vasketøj og ryddet op så der er klar til at blive gjort rent i morgen. Det er kommet lidt bag på mig hvor nemt det har været at falde tilbage i de vaner jeg havde dengang Tobias og jeg var alene. Pludseligt er det ikke pokkers svært at løbe en tur med støvsugeren mens ungerne sover lur, så faktisk er her snart helt rent og rydeligt. – Måske endda så meget at jeg bliver nødt til at bore nogle lamper op i væggen eller noget i den stil for at holde mig igang hele ugen igennem.

Måske har jeg verdens lækreste unger, og måske er det på rigtigt mange måder totalt super hyggeligt at Lasse er smuttet til L.A. så jeg har dem for mig selv.

Dagen i dag er gået med aflevering i vuggestue, motionscenter, indkøb, hente Basse i vuggestue, store børnebad, hjemmelavet pizza med tomat og kartoffel (puha det spiser vi tit), og så en hel masse sofahygge med dyner og puder og en masse bøger og en enkelt lille øko ispind.

Og som prikken over i’et afbrød Sebastian vores læsning af dyrebogen fordi han lige var nødt til at putte hovedet på min skulder og sige “elsker” – og så smeltede mor.

I mit hoved var jeg med det samme jeg krøb i de nye løbetights klar til at melde mig i flokken af ivrige løbetosser der for tiden vælter rundt om samtlige gadehjørner. Faktisk tilhørte jeg måske lidt eliten af løbetosser for jeg kunne ret godt se mig selv som en af de der super motionister der glad løber rundt i skoven, drøner op ad bakkerne og springer over træstammerne – alt imens mine kinder har en sund lyserød glød og mine øjne funkler af energi og overskud.

Sandheden viste sig bare at være lidt en anden da jeg i dag debuterede i skoven sammen med et par piger fra mødregruppen. Efter 500m hev jeg efter vejret som en gammel storryger og efter de første 1500m begyndte jeg at smage blod mens jeg halsede efter de andre.

Det var på ingen måde et smukt syn, men for pokker hvor var det forfriskende. Vi løb ikke så langt i dag men det var hyggeligt og hårdt og jeg rallede hele vejen hjem på cyklen da vi var færdige. Jeg tror lidt jeg elsker at løbe, og på fredag gør jeg det igen

1. Når man har en lille bitte baby så er det en rigtig god ide at købe nogle bitte små bleer til den. Ellers kan man godt blive nødt til at give den lillebitte baby en storebror ble på som midlertidig løsning når den lille bitte baby vælger at prutte remoulade ud over alt tøj og møblement i dens nærhed.
2. Når man selv har en lille bitte portion is, og mor og far har nogle lidt større portioner is, så skal man bare stille sin egen lille bitte skål over ved siden af fars skål. På den måde laver man nemlig en ispulje og så må man godt spise det hele. Bagefter kan man så flytte den lille bitte skål over ved siden af mors skål og så har man en ny ispulje og på den måde har man altid masser af is.

I hvert fald var det ca hvad Sebastian forsøgte at lære os i dag…

Og alle som læser denne post skal ignorere morens overgylpede hår og tøj – det har været en lang dag!

Det er slut med påske og dermed også slut med påsketema og påskeæg.

Mødregruppen har besluttet at stille op i Femina kvindeløbet, så fra nu af står den på løb i skoven et par gange om ugen og ture i romaskinen de dage der ikke løbes. – Eller sådan er det i hvert fald meningen at det gerne skal være.

Egentlig er det jo hverdag igen nu. Lasse er på uni og jeg er hende den artige husmor der passer hjem og børn og laver mad – eller noget.

Sebastian vågnede op med måske ondt i halsen i dag, så ret hurtigt blev vi enige om at han hellere skulle blive hjemme og hygge med mig og Victor – bare fordi det var sådan lidt rart på den måde.

Det resulterede i et lille besøg i Tobias’ gamle børnehave, et hurtigt indkøb, og eftermiddagskaffe i sofaen med hjemmebagte muffins. I det hele taget var det super hyggeligt at have begge unger hjemme – altså med undtagelse af turen op ad trappen da vi nåede hjem fra formiddagstur. Faktisk så hyggeligt at jeg overvejer at indføre en fast ugentlig fridag til ældsten mens jeg alligevel render rundt på barsel.

Uanset hvad så er den der opstartskrise vist endegyldigt forsvundet. Børnene skriger ikke længere af mig når vi er ude, og det var ikke pokkers svært at nå at gøre rent hjemme mens de sov til middag, så nu passer det der med smållinger lidt bedre til mine forventninger om at have to bitte børn…

Kaffen bestod for øvrigt af te med kanel, men fordi den jo blev serveret i et af de store hvide krus hed det kaffe, og Sebastian var nødt til at afbryde hver eneste lille slurk for at grine og sige “nu hygger vi os mor” – og vi hyggede os en helt masse.

Senere viste det sig at de der æblemuffins måske lige skulle bages lidt længere, og så var det jo drøn heldigt at Sebastian lige havde et køkken ved hånden

Den som kagen bage kan – det er kagens ejermand

Indtil videre har det været ret nemt at få en baby – faktisk ind imellem på en lidt foruroligende måde, for Victor har valgt at bruge de første 2 mdr af sit liv på at sove gennemsnitligt 20 timer i døgnet. I weekenden er han så endelig vågnet, og nu er han fuld af spas – eller i hvert fald meget glad.

Og når man leverer underholdning så fortjener man en lille fotokavalkade…

Far er fuld af skæg…

Alvorlige mandesamtaler i sækkestolen…

Sådan lidt nybadet

Og ualmindeligt glad!

Det er i sandhed en herlig baby vi har fået os