July 28th, 2009
Nu har jeg lige siddet og set alle de kongelige ankomme til barnedåb og fint og flot så det jo ud… Men hvor er det dog ustyrligt dårlig stil at hverken dåbsbarn eller storebrødre var spændt fast i bilerne som det ellers hører sig til.
Jeg ved godt at de kun skulle køre 1000m eller sådan noget og jeg ved også godt at det nok er yderst usandsynligt at de ville møde nogen som helst form for uplanlagt trafik på vejen, men det havde altså været et lidt stærkere signal at sende hvis de havde gidet smide deres yngel i autostole.
July 24th, 2009
Billeder har vi masser af, men opdateringer kniber det med. Jeg kan ganske enkelt ikke følge med i alle udskejelserne.

Der er ordnet kartofler sammen med farmor

Kørt en masse på den grønne traktor…

Sebastian har mødt et pindsvin

Farmor har læst spændende bøger…

Far og Sebastian har kørt med bus til Thailand og Mexico for at besøge onklerne – og de stoppede lige ved Bilka på vejen for at købe bleer og feriekiks

Victor har forsøgt at blande sig i lidt af det hele og Sebastian kysser ham stadig 16 gange hver dag

Sebastian har fået sit eget værelse med fantastisk jungletema, og i dag valgte han så at der skulle lys i palmebladet for så kan man danse bum bum dans i sengen

Begge drenge har været i poolen med farmor og farfar

Og Far og Sebastian har demonstreret fine pilatesfærdigheder på græsplænen.
Og så har vi været til ridderdage på Voergaard og nede ved Moster og Onkel og i Tivoli og Basse har været på ferie hos Farmor og Farfar mens Far skriver speciale og vi har besøgt Betina i Herning og shoppet i Ikea og Victor har grinet en masse og alt er totalt meget sommeridyl.
Og de ligner stadig hinanden ind imellem de der brødre. Fx på de her billeder hvor de begge er 5 mdr gamle…


July 24th, 2009
Og det blev fejret over flere uger.
Han fik vidunderlige gaver, masser af kage og alle de fødselsdagssange han gad høre på og jeg er ret sikker på at han elskede det alt sammen.
På selve dagen var det bare os fire herhjemme og dagen blev startet med boller og kakao og flag og mere fødselsdagssang.

Efter morgenmaden gik turen ned i vuggestuen hvor mor og far om eftermiddagen troppede op med fødselsdagspindsvin og bolledyr

Til morens store fryd var det nemlig nogle få uger forinden blevet endegyldigt meldt ud fra vuggeren at fødselsdagslækkerier skulle være brød eller frugt – eller i vores tilfælde begge dele…

Vel hjemme efter eftermiddagsmaden stod den på puslespil og bongotrommer – og sikkert også en enkelt sang mere

Hyggeligt var det i hvert fald helt sikkert at blive 2 år gammel