Det er ikke nogen stor artikel. Den er ikke nytænkende, gennemarbejdet eller fantastisk inspirerende, men den er min allerførste publikation og det er faktisk rigtig fedt at vide at jeg har skrevet noget som nogen synes er klogt nok til at det skal med i en bog om kloge ting.

Da Tobias og jeg først flyttede til Aalborg snakkede vi lidt om hvad han godt kunne tænke sig det nye sted. Han var meget hurtig til at sige at han ønskede sig et værelse med en dør han kunne lukke og et fodboldhold så han kunne få nogle gutter.

Det var ønsker der nemt kunne imødekommes og sørme om ikke den lokale fodboldklub havde et fantastisk damehold som jeg kunne få lov at spille med. Vi spillede 7mands fodbold og vi træner ikke og vi varmer helst heller ikke op før kampene (vi skal jo ikke bruge al energien før tid). Til gengæld er vi tilpas rutinerede til at vi kan slå langt de fleste af vores modstandere, og samtidig er der fin tid til at man kan have ungerne med på sidelinjen hvis de ikke lige kan blive passet.

De sidste par år har det været lidt stille med fodboldholdet for lidt for mange af os har været gravide, men mandag aften gik det løs igen og det var helt og aldeles fantastisk. Godt nok kunne vi kun stille med 6 spillere men modstanderne (nogle unge blonde piger med masser af udskiftere) ville godt spille mod os alligevel – og sørme om ikke vi vandt 4-3 på udebane. Man tør slet ikke tænke på hvor dygtige vi kan blive hvis vi en dag stiller med et helt hold

Og ude på sidelinjen stod Lasse og Sebastian og Victor og brølede ‘Heja Mor’ og klappede og jublede og lige pludseligt var fodbold bare den bedste sport i verden igen. Også selvom det var svært at gå på banen og for første gang mangle Tobias derude for det var ligesom ham der plejede at være holdets allermest ivrige supporter.

Fordi Lasse er travl og stresset over speciale og fordi han af den grund ikke kom afsted til Roskilde i år, endte jeg for nogle uger siden med at arrangere at han i aften skulle til Coldplay i Herning. Vi var først ude i noget med bare at holde weekend dernede sammen når nu jeg også skulle afsted fredag, men i sidste ende virkede det bare som den bedste løsning at ungerne ikke blev slæbt alle mulige steder hen og på den måde kunne ungerne og jeg få lov at holde fest alene for ligesom at rette op på det der døgn hvor jeg var væk.

Eftermiddagen er gået med utroligt mange ture på balancegyngen og Sebastian har igen meget stolt delt sin gynge med Victor og givet ham mange ture i alle retninger.

Senere var det Victors tur til at få besøg i kravlegården, vist nok fordi der skulle leges en cykelleg af en art.

Sidst men ikke mindst valgte vi den dovne løsning til aftensmad og bestilte pizza. Sebastian kværnede selv lidt over en halv børnepizza og Victor hjalp med at gumle skorper så snart de blev ledige. Og så blev der sunget Godmorgen Sol ca 180 gange.

Weekenden har for mit vedkommende budt på et helt døgn hvor børn og rod og fornuft var erstattet af høje hæle og ny kjole og en nat i byen med gamle veninder fra HF.

Birgitte inviterede til grillfest, jeg medbragte Mojitos og natten blev brugt i selskab med gamle venner og alt for mange fulde mænd, som ihærdigt forsøgte at fremstå dybsinde og facinerende, men som ikke helt evnede at sammensætte sætninger med mere end 5 ord.

Det var på alle måder fantastisk at se alle folk igen og jeg glæder mig allerede til at skulle afsted igen. Særligt eftersom det havde været pærelet for Lasse at jonglere ungerne mens jeg var væk. Jeg skal bare lige i form igen, for når drinks er noget der kun indtages 1-2 gange om året kræver det mange kopper flot kaffe at komme ovenpå igen.

Og så er det rigtigt heldigt at jeg har lært at lave flot kaffe hjemme i køkkenet

Med nye værelser til børnene er det blevet utroligt populært at besøge hinanden på værelserne og låne hinandens ting. Særligt Sebastian går meget op i hvornår man låner noget (i hvert fald hvis det er andre der låner hans ting) og derfor var det også noget ret stort og meget specielt da Victor fik lov at låne den fine nye ballon vi havde kreglet os til.

Vi spiste faktisk ikke på Jensens Bøfhus for vi orkede ikke stå i kø for at få et bord ude i blæsevejret, men når nu damen allerede havde foræret Basse en ballon valgte vi at tage den med – til glæde for både store og små.

Hjemmets seneste nyanskaffelse er en fin ny cykel til Sebastian.

Fordi han stadig er et lille myr var vi nødt til at finde en cykel der kunne sættes langt ned i sædehøjden og det endte så med en Puky. Sebastian var selv med nede i butikken og prøve cyklen og da han i 5 minutter havde cyklet rundt og sagt “Far… cyklen skal med hjem” var selv Lasse overbevist om at den var et fantastisk og meget vigtigt køb. Siden da har barnet troligt cyklet til bussen hver morgen når det var vuggestuetid og at dømme efter den fart han allerede har på når han kører, ender han ved at få en rigtig pedalcykel til sin fødselsdag næste år.

Sådan er jeg i dag.

Jeg mistænker lidt at jeg mangler nogle vitaminer eller noget i den stil for jeg er kronisk træt lige for tiden og kan faktisk ikke så godt komme igennem dagen uden en lille lur. I dag er jeg til gengæld så heldig at min kalender er planlagt ud fra hvor meget kaffe jeg kan nå at konsumere og indtil videre har det vist sig at være temmeligt meget.

Til morgenmad har jeg fået to kopper senseokaffe og et stort glas iskaffe og et stykke knækbrød med smør. Allerede nu har jeg koffeinrysteture og store mængder overskud. Jeg har lavet flotte slides til mit oplæg på konference i Sverige og om lidt skal jeg ud og drikke endnu mere kaffe sammen med Mette indtil ældsten skal hentes i vuggestue og vi skal ud og shoppe løbecykel og lave pas til begge børn.

Men hvis jeg nu drikker 3 kopper kaffe mere i dag så bliver jeg sikkert så vild at jeg også får gjort rent hjemme eller sådan noget.

Nu er det lige om snart, sådan næsten i hvert fald, at min lille nye Guddatter kommer til verden og jeg råglæder mig.

Jeg er i forvejen Gudmor for lille Alma som kom til verden i september 2007, og i går kom de flinke forældre så og spurgte om jeg måske ville overveje at forsætte tjansen når lillesøster kommer til verden i slutningen af oktober.

I min verden er det kæmpe stort overhovedet at blive overvejet til den slags, for det betyder jo at de der forældre faktisk synes at det er vigtigt at netop jeg er der for deres børn altid.

Og så går jeg faktisk allerede en lille smule og lurer netbutikker med fine dåbsgaver og storesøstergaver og alle de andre vigtige gaver der nu skal købes.

Og det forstår man egentlig godt for det har været endnu en lang og begivenhedsrig uge.

Sidste weekend boede onkel Thomas og Laura hos os og både Sebastian og Victor nød godt af at der var masser af folk i lejligheden som godt gad lege og dimse og smile hele tiden. Fredag var de unge mennesker til bryllup og lørdag stod den på mad og kaffe og hygge hjemme – og for Thomas og Lauras vedkommende en hurtig tur i Gaden.

Sebastian var særligt begejstret for at Laura godt gad være med i hans band, og hun har formået at sætte høje standarder for hvad der skal til for at få lov at tromme. Eksempelvis trommer jeg ikke godt nok så jeg må nøjes med at danse og dreje rundt. – Et syn som naboerne garanteret elsker lige så højt som dengang jeg var højgravid og spillede Wii iført badekåbe.

Da Laura og Thomas drog videre til hovedstaden valgte vi endnu engang at sætte kurs mod Farmor og Farfar i Flauenskjold. Vi er trods alt stadig en lille smule på ferie, og på rigtig mange måder er den store have bare 5x sjovere at være i end lejligheden i Aalborg.

En af de helt store begivenheder denne gang var at Farfar hjalp mig med at lave min aller første geocache. En mægtig dygtig mysterie cache som ingen endnu har fundet. Hvilket egentlig er lidt sært for den er jo lige her…

Det er den bedste cache i hele verden og jeg får utroligt meget tid til at gå med at more mig over folks forgæves forsøg inde på geocheckeren.

fredag stod den på mad over bål i den store have, der blev lavet snobrød og boller og kødsovs og popcorn og alt var super hyggeligt og fantastisk. Sebastians brød var det der først blev færdigt og for første gang i mit liv fik jeg et snobrød der hverken var forkullet, råt eller dækket af aske

Victor er som bekendt startet op med rigtig mad, og indtil videre er det næsten gået godt. Han synes frugtmos fra Hipp smager super godt, men jeg blev grebet af stemningen og lod ham få kartoffel og gulerod for 3 dage siden og det har resulteret i endnu et barn med forstoppelse. Sveskemos har ikke hjulpet det helt store men i dag skider han små klumper modellervoks og i mellemtiden er vi gået tilbage til fuldamning og Basse har så overtaget Hippmosen

Når nu babyen skriger over mavepine er det for øvrigt pænt heldigt at Ældsten er den hensynsfulde og overskudsagtige storebror. Eksempelvis valgte han på eget initiativ at hente liften frem da Victor lod vreden over mavekneb gå ud over Farmor…

Og i det hele taget er vi lige for tiden lidt betagede af hvordan Sebastian igen i år har brugt sommerferien til pludseligt at blive en rigtig stor dreng.Det er ikke ret mange måneder siden at hans verden brød sammen hvis han ikke sad på den lille røde HP scooter, men nu er den rigtig ofte glemt hjemme på værelset. På samme måde er det ikke ret lang tid siden at det kun var mor eller far der måtte hælde saftevand op eller smøre madder eller læse bøgerne, men nu må Farmor det hele, også selvom mor sidder lige ved siden af. Faktisk har det rykket sig så meget at barnet brød grædende sammen i dag da Farmor havde kørt os hjem og hun selv sagde farvel og gik ud ad døren. Først troede jeg at han var bange for at jeg også ville gå, men da han havde drukket lidt saft og spist en kiks kunne han godt fortælle at det var fordi det var så synd at Farmor skulle hjem til Farfar og Huddi.

Det aller største bevis på at Sebastian er blevet stor kom dog her i weekenden da han endelig lod sig overtage til at køre på Farmors løbecykel. Det tog kun en enkelt tur op ad grusvejen før han havde fanget balancen og kunne drøne afsted med fødderne løftet, han var pavestolt af at kunne køre meget hurtigere end barnevognen med Victor.

Og når man kører hurtigt på motorcykel er man selvfølgelig nødt til at have cykelhjelm på.

Men nøj hvor har det bare været en skøn sommer

De første spæde skridt er taget i retningen mod at blive aktivt studerende igen. Dagen i dag er gået med kontorflytning og indretning og planlægning af det næste semester, og faktisk glæder jeg mig en hel masse til at komme igang.

Godt nok er planen væltet lidt af at Lasse ikke afleverede speciale i sidste uge. Babyen er ikke helt stor nok til det der vuggestueræs endnu og Lasse kan ikke gå på barsel så lige nu planlægger vi lidt en mellemløsning – måske…

Det gode ved babyen er at han måske er begyndt at spise en lille smule andet end mælk. Godt nok brækker han sig af de forskellige typer grød vi indtil videre har prøvet, men netop i dag har han vist at Hipp frugtmos er vidunderligt så nu hælder vi da bare sådan noget oven på hirseflagerne.