Det kan godt være at vi har en stor og lækker lejlighed, men det betyder ikke at vi har uendeligt meget plads, og derfor er der i weekenden blevet sat gang i den store oprydning og udsmidning.

Alle de gamle slidte dyner er røget ud, Lasse og jeg har fået nye dyner som man sover vidunderligt i, og jeg er igang med at fylde store sort sække, med tøj som jeg aldrig mere kommer til at kunne passe.

Børnenes legetøj skal gåes igennem. Vi har for mange ting der ikke bliver brugt, og det giver ingen mening at gemme på alting, bare fordi nogen måske en dag får lyst til at lege med det. Victor skal også have lov at ønske sig ting selv, i stedet for bare at arve alt fra Tobias og Sebastian.

I første omgang regnede jeg med at samle en stor bunke legetøj og tøj og aflevere det til mødrehjælpens genbrug, men nu er det måske endt med at vuggestuen kommer til at overtage noget af legetøjet i stedet for. I hvert fald skal der skaffes mere plads på værelserne og oven på vores klædeskab.

Med i alt det her oprydning er turen også kommet til babytøjet, og det har der straks været lidt mere krise over. Det hele er jo gemt og pakket forsigtigt sammen, men realistisk set ved vi jo ikke om vi får brug for det igen.  Og i så fald hvornår vi får brug for det, så derfor ryger det også ud nu. Der er rigtigt mange babyer på vej i omgangskredsen, så der er masser af folk der gerne vil overtage de ting vi har samlet sammen, men derfor er det alligevel lidt sært, at kasserne ikke bare skal gemmes midlertidigt ad vejen denne gang.

Lasse har godt nok forsøgt at berolige mig med at det ikke betyder at vi ikke skal have flere babyer – det betyder bare at jeg får lov til at shoppe nye babyting næste gang vi skal have en lille, men man ved jo aldrig…

For en sikkerheds skyld ender jeg nok alligevel med at gemme favoritdragterne. Bare fordi det er bedst…

Der er nogen som skal giftes og det er så skønt og godt.

Vi fik først lige besked om forlovelsen i går, og vi har faktisk ikke hørt ret meget om det endnu, men jeg går alligevel allerede og fantaserer om at flyve til det varme land for at være med til brylluppet.- Og fordi brylluppet nok måske sansynligvis skal holdes i det varme land, så er der jo anledning til en senere fest i Danmark også og så er der bare endnu mere at glæde sig til.

Men jeg tror jeg har det lidt med forlovelser ligesom jeg har det med babyer. Jeg bliver så glad på andres vejne at jeg slet ikke kan koncentrere mig om at lave kedelige studieting.

Til trods for at der godt kan gå langt imellem mine opdateringer herinde, tog jeg mig i fredags sammen og lavede endnu en ny og fin blog.

Planen er at jeg skal sørge for at få blogget om alle de ting jeg tumler med på studiet, og at jeg på sigt skal kunne genkalde tanker og sære indfald når jeg sidder og skriver speciale.

Bloggen kan findes på www.tankemylder.wordpress.com, og lige nu er bare et par testindlæg som er skrevet mens jeg satte den op. – Men med tiden bliver den mine næsten studierelevante overspringshandling.

Ostemadden blev bare placeret på tallerknen efter jeg havde drysset kakao på min kaffe, og derfor ser den nu en smule plettet ud.

Basse og jeg har været på cykeltur til bageren og købt kage og brød, for efter alt for mange weekender med stress og planer og specialespekulationer, er det endelig blevet søndag på den rigtige måde herhjemme.

Lasse har udsat specialet et par måneder, og på den måde kan han sikre sig, at det han afleverer bliver godt nok til en topkarakter, samtidig med at jeg kan passe mine studier, og hele familien faktisk kan være sammen i weekenderne. Alt i alt er der total idyl herhjemme, og dagen i dag skal udelukkende bruges på at slappe af og lade op til næste uges stramme program.

Jeg synes selv at jeg kører ret pænt. Jeg ser mig altid for og jeg kører sjældent for hurtigt og jeg har ikke slået nogen ihjel endnu. Sidstnævnte har været mit succes kriterie lige siden jeg fik kørekortet og det holder sådan set stadigvæk.

Lasse er til gengæld ikke til megen hjælp lige for tiden. Han hopper i sædet, hager sig fast i instrumentbrættet og hviner som en hamster når det er mig der kører bilen. Ikke fordi han tror jeg er ude på at slå ham ihjel eller noget, men fordi jeg bremser lidt sent ind imellem.

Nu er jeg så begyndt at bremse tidligere og roligere, til gengæld kan jeg stadigvæk ikke finde vej rundt i Aalborg. Derfor sker det at vi kommer lidt sent på universitetet lige for tiden, for hvis man drejer det falske sted ender man i Nørre Tranders og det kommer der ikke noget godt ud af.

I dag blev så dagen hvor jeg på et debatforum modtog følgende kompliment for mit udseende “Jeg overraskes til stadighed over hvor blid du ser ud i virkeligheden ”. Kommentaren var knyttet til et billede af mit bryllupshår, og jeg vil godt medgive at jeg ser ualmindeligt blid ud når jeg er iført mange lags foundation og et hvidt slør, men et kom lidt bag på mig at jeg måske signalerer ondskabsfuld kran når jeg debatterer.

- Altså, jeg poster da bunkevis og smileyer fx

Mit Lotto abonnement er endelig begyndt at give afkast!

Ganske vist er 43kr ikke helt nok til at købe det fine hus i Gistrup, men det er en fin start – og Lasse kan desuden ikke overskue at flytte før specialet er afleveret.

Da det for en måneds tid siden blev endegyldigt afgjort, at Victor skulle starte i vuggestue nu i stedet for om 3mdr, var jeg ret sikker på at det ville blive dårligt på alle måder. Victor er for lille, han kan ingen ting og han bliver stadigvæk primært ammet.

Heldigvis har virkeligheden vist sig at være lidt en anden. Victor synes det er super sjovt at gå i vuggestue, han griner og snakker og kan næsten sidde selv nu, og han sover lange artige lure om formiddagen så jeg faktisk kan amme ham lige før jeg går fra ham om morgenen og så igen når jeg henter ham ved 14 tiden. Han er stadigvæk ikke specielt interesseret i at spise fast føde, men en smule brød eller kartoffel kan man godt lokke i ham til frokost.

Og skulle det ske at pædagogerne har problemer med at passe Victor ind imellem har Sebastian lovet at træde til. Han kan i forvejen genkende Victors gråd tværs over legepladsen (og insisterer på at blive løftet op til barnevognen for at sige “Så så Victor” hvis lillebror er utilfreds) og det er så småt ved at udvikle sig til et fast ritual at Sebastian går på besøg på Victors stue når middagsluren er overstået så de lige kan lege lidt og spise lidt frugt.

Alt i alt er det endt med at være ret ok med vuggestuestart

Lige netop i dag er det 20 år siden at mor døde.

Det var en lørdag og klokken var kvart over 5 om morgenen da de ringede fra sygehuset. Sarah tog telefonen (hun havde nemlig telefon på værelset og jeg var vildt misundelig), kaldte på far som snakkede med lægen og selvom jeg kun var 8 år og 11 måneder gammel vidste jeg godt hvorfor der blev ringet. Vi var med på sygehuset om formiddagen for at hente hendes ting og sige farvel. Det var hverken væmmeligt eller uhyggeligt, bare underligt men alligevel sådan lidt fredfyldt.

I lørdags var det årsdag for at vi mistede Tobias og hele weekenden var sådan lidt ambivalent herhjemme. De sidste par uger er der dukket rigtigt mange minder op om hvad vi lavede for to år siden – sådan nogle detaljer som vi ikke tænker over i hverdagen men som pludseligt bare står meget tydeligt i hukommelsen når datoerne begynder at nærme sig.
Jeg troede egentlig det ville være nemmere i år end det fx var sidste år, men jeg kan slet ikke få lugten af sygehus af mig, eller slippe lyden af Tobias gråd den sidste morgen. Jeg kan stadigvæk huske hver eneste lille detalje fra det sidste døgn hvor Tobias ikke rigtigt var bevidst mere, og jeg er drøn forvirret når jeg vågner om morgenen fordi han i nogle af mine drømme stadigvæk er hos os.

Lørdag kørte vi på kirkegården og mens smållingerne legede med deres fætre og kusiner hjemme hos Sarah og Thomas sad jeg i øsende regnvejr og plantede om på gravstedet for det led desværre rigtigt meget under at vi ikke kommer der så tit og plænen var begyndt at æde sig vej ind i bedet. Fordelen ved regnvejret var at jeg slap for at have selskab og det passede mig for en gangs skyld rigtigt godt.

Men altså September ER bare lidt en røvmåned!