Det er lidt sært at tænke på at da Sebastian var 10mdr gammel var jeg allerede gravid igen, for da trængte vi ligesom til en ny baby.

Nu er Victor 10 mdr. gammel, og jeg trænger bare slet ikke til ny baby lige nu. Jeg trænger til at studere og rejse og have det sjovt, før der måske engang kommer en baby mere i huset.

Sebastian derimod har helt klart følt at tiden var inde til en baby mere, og derfor har han selv født Baby Villa ude på puslebordet for en uges tid siden. Baby Villa er en lille zebra, og hun er vist nok kommet ud igennem ryggen på Sebastian – og så er hun måske opkaldt efter Aston Villa, som er det fodboldhold Sebastian spiller på når der er fodboldkamp i stuen.

Og hver dag når vi kommer hjem fra vuggestuen bliver Baby Villa bøvset og dimset som det sig hør og bør – og når jeg så på den måde er blevet farmor før tid, så er der bare ikke plads til at jeg også selv render og tænker babytanker

Jeg har været i Legoland og i Bilka og jeg har fået vasket gulv i stue og køkken.

Og klokken 19.38 sov begge børn artigt.

Det er fandme en god weekend!

Om prisen altså!

Jeg plejer at være ret god til at shoppe ting på Januarudsalg – eller udsalg i det hele taget. Mange år på SU har gjort mig til en nærrigrøv, og derfor bruger jeg hellere end gerne en halv time på at gennemgå tilbudsaviser når der skal købes ind. Julegaver købes tit flere måneder i forvejen fordi jeg sparer en masse penge ved det, og jeg er ude af stand til fx at betale 1000 kr for et par jeans – uanset hvor fantastiske de så er.

Til gengæld er jeg ret dårlig til at købe brugt, medmindre det er gennem nogle der kender nogle. Jeg sælger selv ting via DBA og Gul og Gratis og den slags, men jeg er elendig til selv at finde de ting jeg skal bruge til en pris jeg synes er rimelig.

Lige indtil i går altså…

Victor sidder stadig i den lille autostol, og fordi han er lidt et magert skravl er det egentlig ok. Nu er han bare ved at blive så lang i det at han sidder og krøller benene sammen, og derfor er vi så småt begyndt at kigge efter større autostol til ham.

Lige netop autostole er jeg sådan lidt hys omkring. Måske fordi jeg ikke selv er verdens bedste bilist, tænker jeg at hvis nu der endelig sker noget, så er jeg mere tryg ved at vide at ungerne sidder forsvarligt spændt fast i nogle rigtigt gode stole. Samtidig har væres TÆNK abonnement været med til ligesom at pege på hvad for autostole vi absolut ikke vil have, for vi kan fx rigtigt godt lide autostole der også virker ved sidekollisioner (som jo trods alt er den hyppigste form for uheld).

Desværre kan gode autostole godt være dyre, så i går vovede jeg mig ud på DBA for ligesom at se hvad der var at komme efter. – Og sørme om ikke jeg fandt en sælger der havde hele to lækre Römer King autostole til salg til billige penge, og endnu billigere hvis jeg ville have dem begge.

Det betyder sikker transport af smållinger, bedre mulighed for børn der sover i bilen, og prisen for begge stole til sammen er ca. det halve af hvad en enkelt stol ville koste hvis jeg skulle købe den fra ny Jeg er en sand kræmmer!

Det gjorde så ikke handlen ringere, at da jeg ringede til sælger viste det sig at de bor næsten lige ved siden af Sarah og Thomas, og at Thomas underviser et af familiens børn oppe på skolen. På den måde kan stolene nemlig bare hentes med hjem når vi alligevel skal til fødselsdag dernede den 28. november

…Checking it twice; Gonna find out who’s naughty or nice.

Lige netop den sang tror jeg nok Sebastian har hørt. I hvert fald har han nu flere gange chokeret os lidt ved at være nærmest overdrevet sød og høflig og artig. Eksempelvis da Signe var på besøg for at få lidt slyngehjælp til den nye baby Eskild, og Sebastian på mindre end 1 time nåede at få både mor og far til at sukke højlydt af fryd over det artige barn vi er forældre til.

Først skulle Victor have et stort kram i sofaen, og midt i krammeriet udbrød Sebastian stille “Jeg elsker dig Victor”

Så skulle baby Eskild aes på kinden, og da babyen i den forbindelse drejede hovedet, fnisede Sebastian som en lille skolepige, hvorefter han dansede over i hjørnet og annoncerede at :”Jeg elsker babyer”

Senere da Victor skulle puttes kunne Sebastian høre gråd fra soveværelset, og resolut gik han over og snuppede Victors larmende nøglebundt og gik ind for at aflevere dem til den ulykkelige lillebror.

Og da han kom tilbage til stuen var det med ordene “Forresten mor, Tak for mad, det smagte dejligt”

Det var faktisk så artigt at det var grænsende til småklamt. Det kan i hvert fald umuligt være sund eller normal opførsel for en 2 årig, og mon ikke det går over igen lige så snart Julemanden er færdig med den der liste…

Efter lang tids vuggen frem og tilbage på knæene, er Victor endelig begyndt at kravle. Han kommer fint og flot rundt over det hele, og pludseligt kan jeg igen huske hvorfor jeg ønsker mig et nyt TV-bord. Et med skabe som kan lukkes så man ikke frister sarte babysjæle.

Lasse har konstateret at det er lidt synd for Victor. Basse blev filmet hver eneste gang han lærte en ny ting, men Victor havde faktisk kravlet grinende rundt i lejligheden i et helt døgn før vi gad finde kameraet frem. – Der er ganske enkelt ingen nyhedsværdig i kravleri, så babyen må finde på noget nyt og bedre hvis han skal opnå forældrenes jubel.

Og jeg har fået kæmpe krise over at babyens kravleri og nysgerrighed måske betyder at jeg ikke får juletræ i år. Mit 210cm høje plastikjuletræ, som hvert år bliver pyntet i en grad så selv dronningen ville være misundelig. Jeg er ganske enkelt ikke overbevist om at babyen har forståelse for at man ikke må vælte det eller flå pynt af det eller på anden vis sabotere morens julehelvede.

Indrømmet, jeg har ynket ret meget de sidste måneder…

Jeg har været super træt, uoplagt, haft svært ved at tage mig sammen ude på uni, og generelt bare været ugidelig på alle de måder det kan lade sig gøre at være det. Faktisk har det været så slemt at jeg i perioder ikke har kunne komme igennem dagen uden en lille lur eller to.

Nu har den flinke doktor så tappet en hel masse blod, og fundet ud af at der faktisk er en grund til at jeg synes alt er hårdt. Jeg er ganske enkelt ramt af D-vitamin mangel i så stor en grad at jeg er i en særlig risikogruppe og derfor skal spise utroligt mange piller de næste måneder.

Og almindeligvis er det jo dårlige nyheder, men herhjemme har vi faktisk fejret det lidt, for det betyder jo at så snart de der piller begynder at virke, så bliver jeg fuld af pep igen. – Og så er det desuden totalt optur at have en sygdom der medfører at jeg gerne skal spise bacon og æg tit og ofte

Sebastian kastede i dag sin kærlighed over en lille grisebamse, som han har fået 0 års fødselsdagsgave af Sune. Grisen er lille og fjollet og den øffer når man trykker den på maven.

Da Sebastian glad demonstrerede grisens talenter, fortalte jeg ham at Sune havde givet ham den da Sebastian kom ud af min mave. Jublen ville ingen ende tage, for Sebastian huskede selvsagt tydeligt hvordan han i en alder af 3-4 uger, var blevet utroligt glad for den flotte lille gris.

Historien tog dog en lille drejning da den skulle genfortælles til Lasse. Nu var der i virkeligheden sket det at Sune var kommet med grisen mens Sebastian lå inde i min mave. Egentlig gad han slet ikke komme ud, men så havde jeg knappet min bluse op så han kunne se gaven og så gad han alligevel godt blive født.

Jeg tænker at der er utroligt mange højgravide damer i verden, som alle ville blive meget glade for at vide at de kan slippe for igangsætning. De skal bare vise maven at der venter barselsgaver og kage når babyen kommer ud, så går det hele af sig selv.

Lige pludseligt er der kommet en vidunderlig ny brugskunstbutik lige ved siden af min frisør. Jeg har oset derinde i dag, og sørme om ikke de også forhandler flotte mekaniske robotter, både den jeg har og alle mulige andre udgaver.

Men min kostede lige 70kr mindre da jeg netshoppede den

Jeg skal selvfølgelig nok komme med den sædvanlige oktober update senere. Der er vanen tro masser af billeder af glade børn der leger, og netop denne gang kan jeg også vise et flot billede af en flodhest frem.

Lige netop dette indlæg skal dog handle om det helt og aldeles vidunderlige stykke legetøj jeg har erhvervet mig, og som er blevet hentet på posthuset i dag og som jeg allerede har totalt optur over at eje.

Jeg havde egentlig ønsket mig en Pleo i fødselsdagsgave. Selvom det er blevet undertrykt en del de senere år, har jeg stadig en småpervers glæde ved alt hvad der minder om kunstig intelligens, og jeg ville have elsket at have en lille babydinosaurus som kæledyr. Jeg forsøgte endda at sælge Lasse ideen, ved at fortælle ham om hvordan jeg kunne blive smart og hip ligesom alle hvidvinspigerne hvis jeg fik sådan en. For så kunne jeg bære den rundt i en håndtaske ligesom de slæber rundt på deres rottehunde. Lasse var bare ikke til at hugge eller stikke i, så der blev ingen Pleo til mig i år.

Ved et tilfælde opdagede jeg så at min favorit nonblogger er begyndt at skrive igen efter et par års stilhed, og som om jublen over genfunden internetunderholdning ikke er nok, blev jeg fra hendes blog ledt videre til Lisen.dk. Derinde faldt jeg lynhurtigt over denne skønhed som fremover skal pryde min kontorplads og holde mig med selskab når alt er dårligt og opgaverne ikke skriver sig selv.

Livet er bare så meget bedre når man har en rød robot!

Med i pakken fra Lisen var for øvrigt en fin håndskrevet hilsen fra både Lisen damen og Nonbloggeren. Om jeg rent faktisk er blevet genkendt, eller om det er et snedigt salgstrick for at få handlen til at virke mere personlig, aner jeg ikke, men mon ikke jeg ender med, lige at bladre siden igennem igen når der skal shoppes julegaver