Glade dejlige jul…
December 31st, 2009
Juledagene er så småt ved at være ovre, og om en times tid pakker vi sammen og kører ned til Sarah og Thomas og fejrer nytårsaften sammen med dem og ungerne og Gry og Oldemor. Først er der bare lige en million milliard billeder af verdens bedste julefest som skal gåes igennem, og nogle af dem får så lov til at udgøre julebloggen
.
Julen blev fejret sammen med Farmor og Farfar og Onkel Thomas, og særligt Sebastian brillierede gang på gang fordi han bare synes ALT ved julen er fantastisk godt. Spørger man ham, synes han stadig at det absolutte højdepunkt var at danse om juletræ mens hele familien skerålede med på Oles Nye Autobil. Begge unger havde skrantet gennem hele december, og det krævede en hel del babynarko at få dem igennem juledagene, men ser man bort fra snot og røde øjne, så klarede de det faktisk super godt.
Der var sne over det hele, og sne betyder kælk og snemand:

Juleaftensmorgen havde nissepigen leveret hele to gaver; en smart guitar ligesom den Alfred og Emil har, og fint nyt juletøj som sørme lige egnede sig til en julefest. Tøjet blev gemt af vejen indtil ungerne havde sovet til middag, men midt på eftermiddagen var Basse klar og smart i tøjet og valgte lige at tage 10 runder om juletræet for lige at varme op til festen:

Der blev spist og drukket og leget lyseleg og mandelgave og alle de andre ting, og ENDELIG blev dørene åbnet så man måtte komme ind og se de fine tændte juletræ – og det artigt fungerende djævlespil i toppen. Hele to ingeniører skulle der til for at få det til at snurre rundt, men så var det også rigtig flot og festligt at se på:

Victors højdepunkt var uddelingen af gavepapir:

Huddi var mere interesseret i gavebånd:

Basse og onkel Thomas puster lysene ud:

Og Basse sluttede aftenen af ved at reparere alle Farmor og Farfars møbler:

Begge unger holdt faktisk ud med højt humør lige indtil omkring midnat, og der var ingen problemer med at overskue gaverne i år. Ikke desto mindre havde Lasse og Jeg valgt at indføre traditionen om at julemanden kommer med de sidste gaver om natten mens man sover, for der var ligesom ingen garanti for at fx Basse ville kunne komme igennem en hel aften med gaver og kager og slik og sodavand.
Julemorgen var da heller ikke en ubetinget fest. Basse var skidt og pjevset da han vågnede, og det var først da han havde fået dagens første skud narko, og en kop varm kakao at han var i stand til at se nærmere på den vidunderlige blå motorcykel som var blevet tryllet ned igennem skorstenen. Den kører ikke så hurtigt og den kræver helt klart noget øvelse når man er vandt til en cykel og en scooter, men der er ikke så meget tvivl om at den nok skal blive et hit når vejret bliver bedre:

Victor var også blevet husket af julemanden og han er nu den lykkelige ejer af det blå hoppedyr:

Hoppedyr eller ej, så er storebrorens gaver ind imellem bare det mest spændende i hele verden:


Og vel hjemme igen har Basse sørget for at værelset støvsuges grundigt flere gange om dagen:

Det har på alle måder været verdens bedste og mest festlige juleferie, og faktisk går vi allerede og glæder os lidt til næste år når Victor også kan vælge sange og løbe rundt om træet og juble over gavernes indhold








