Nogle gange er vi lidt sløve til at nå ting hjemme ved os, og af den grund var det også først i går at Sebastian nåede afsted til 2 års undersøgelse ved lægen.

Vi havde hypet det en del, og Sebastian var stolt og glad da det blev hans tur til at komme ind og stå på vægten og blive målt og lyttet på og kildet lidt på maven. Lægen nåede at sige perfekt ca 500 gange i løbet af de 10 minutter undersøgelsen varede, men hun gav ingen gave da hun var færdig. Heldigvis havde moren et stykke forbudt kinder chokolade i tasken, og det kunne godt bruges som præmie for god opførsel.

Fordi jeg er uhyre effektiv (nogle gange), havde Victor fået tid til 1 års undersøgelse lige efter Sebastian. Hans vaccination var med vilje blevet udsat, fordi jeg ikke lige så nogen ide i at sprøjte lidt ekstra sygdom ind i barnet, oven i alt hvad han ellers har døjet med de sidste måneder, men i går var han altså frisk og rask og det måtte vi jo hellere få spoleret.

Undersøgelsen dækkede ret meget det samme som Basses, og som vi egentlig havde gættet lidt på derhjemme, er Victor faldet på vægtkurven igen, så meget at han faktisk er lige så “undervægtig” nu som da han blev født. Motorisk er sprogligt er han heldigvis lige hvor han skal være, så der bliver ikke sat ind med store fede tiltag lige nu. Han skal bare kontrolvejes om et par måneder.

Egentlig havde jeg tænkt at Sebastian nok helst var fri for at se lægen stikke store væmmelige sprøjter ind i benene på Victor, så Mette var taget med til lægen og var klar på at lege med biler nede i venteværelset. Sebastian endte bare med at være så begejstret for hvor dygtig han selv havde været, at han slet ikke gad lege med biler, men hellere ville se hvad der skulle ske med lillebror. Det var både spændende og sjovt og lidt fjollet, i hvert fald lige indtil sprøjterne blev fundet frem. Så smuttede Sebastian over og gemte sig i hjørnet, hvorfra han kunne se alt hvad der foregik, og samtidig sikre sig at lægen ikke kom til at stikke ham ved et uheld.

Det var hurtigt overstået, og Sebastian synes stadig at det var fedt at det kun var Victor der skulle stikkes – og vel hjemme kunne vi så nyde godt af endnu en aften med feber og ynk – og fødselsdag