rulururu

post Sæt i gang

May 2nd, 2010

Filed under: Livet på Slottet — Sandra @ 4:08 pm

Jeg gik lidt i stå, men i takt med at specialet fylder mere og mere vokser behovet for overspringshandlinger også, og så går det ikke at bloggen er helt død!  I aller artigste punktform har vi siden sidst oplevet følgende:

  • Tobias ville være blevet 10 år gammel i år, så den 15. marts var vi på kirkegården med blomster og lys. Igen i år var det ellers lige ved at gå lidt i vasken, for Lasses koncert var blevet flyttet fra engang i februar til den 14. marts. Han nåede dog hjem, og Anne og Jesper havde igen igen været flinke og lånt os bil, så på kirkegården kom vi. Jeg havde egentlig ventet at det hele ville være trist og usselt at se på når nu sneen endelig var væk, men til min store overraskelse var der bare fint og flot da vi neåde frem. De pyntedimser vi selv havde sat derop før jul var fine og velbevarede, og oven i det var hele gravstedet pyntet fint op til fødselsdag. Der var mosbamser og granbiler og lys, og på en eller anden måde blev jeg bare voldsomt glad for at der var andre end mig der havde husket fødselsdagen.
  • Victor er begyndt at gå. I modsætning til Sebastian har han ikke brug for en lang mellemfase, han stavrer bare afsted og skriger af grin når der rigtigt kommer fart på. Samtidig har han så udviklet en særlig stor glæde ved at kravle højt op på ting, så meget af vores tid går med enten at pille ham ned fra vindueskarme og borde, eller samle ham op og trøste ham når han falder ned og slår sig.
  • Sebastian har fået børnehaveplads nede i Aagaarden hvor Tobias også gik. Vi håber dog lidt på at have købt det store lækre hus før det bliver tid til børnehavestart, og hvis det sker bliver det et helt andet sted han skal hen – men som back up er det rigtigt rart at vide at han skal derhen.
  • Lasse har endelig afleveret speciale og skal til eksamen lige om snart. Og faktisk så blev det er herre godt speciale han fik skrevet, og hverdagen herhjemme er 10x sjovere nu hvor det er afleveret.
  • Og så er der hele to flinke damer der har født babyer, så jeg har både klappet en lille Frederik og en lille Villads – og i dag har vi haft besøg af den allersmukkeste tvillingegravide mave, så om nogle måneder er der endnu flere babyer som skal dimses :)

Men vi har det godt alle sammen, og snart poster jeg en masse billeder der ligesom beviser det.

1 Comment »

  1. Du kaldte mig en dame..! Hi hi :-) Er jeg så voksen..?
    Det er godt nok spændende med det der hushalløj og også meget voksent, dame..! :-)

    Comment by Helle — May 3, 2010 @ 12:47 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Leave a comment

ruldrurd
© Burri.dk , Web Design by Laurentiu Piron
Entries (RSS) and Comments (RSS)